Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Er Rønde klar til at slippe 50 arbejdspladser?

Artiklens øverste billede
Vildtforskningen i Danmark har i over 70 år ligget på Kalø. Fra næste år kan det være slut. Foto: Niels Kanstrup

»Som bekendt konfiskerede den danske stat efter 2. verdenskrig Kalø Gods fra de daværende tyske ejere. På det tidspunkt var der med afsæt i jagtloven af 1931 og den deri indbyggede jagtfond sat fokus på »Vildtets Bevarelse«. I 1944 dannedes Jagtrådets Vildtbiologiske Undersøgelser og i 1948 forpagtede Jagtrådet Kalø Gods. Året efter rykkede de første vildtbiologer ind, og dermed var Vildtbiologisk Station en realitet. Denne institution har siden været at finde i miljøet omkring Kalø Hovedgård i de første mange år på Jagtslottet og her i en lang årrække som en integreret del af Landbrugsministeriets Vildtforvaltning. I 1989 blev vildtforvaltningen flyttet fra landbrugs- til miljøministeriet, og det blev starten på et opbrud, hvor selve vildtadministrationen blev underlagt og overført til Skov- og Naturstyrelsen, bl.a. på Sjælland. Vildtforskningen, altså Vildtbiologisk Station, blev formelt underlagt sektorforskningsenheden Danmarks Miljøundersøgelser, men forblev rent fysisk på Kalø. Senere blev den tilknyttet Aarhus Universitet, og det er den nuværende status: Vildtforskningen på Kalø er en afdeling under Aarhus Universitet, hvor den organisatoriske ramme er Institut for Bioscience, der i øvrigt har afdelinger også i Silkeborg og Roskilde.

For Rønde og Syddjurs vil det på alle måder være et tab, og spørgsmålet er, om lokalområdet er klar til at slippe en af områdets største arbejdsplader – eller overhovedet er klar over, at det er på vej til at ske.

Niels Kanstrup

Uanset disse skiftende etiketter og institutionelle rammer, så har vildtforskningen overlevet. Ca. 50 personer, heraf både biologer, forskere, teknikere og administrativ personale har deres daglige virke på afdelingen, der dog ikke længere har til huse på Jagtslottet, men i hovedbygningen i de hvide længer langs Grenåvej. En kerneydelse er rådgivning af myndigheder i spørgsmål om natur og vildt, og selv om stedet over de senere årtier har fået et bredere sigte, bærer det den gamle vildtforskningsarv videre. ”Kalø” har altid ringet en kendt klokke hos danske jægere og vildtfolk, for hvem dette sted igennem de sidste 70 år har været i en nøgleposition grundigt markedsført af markante personligheder som fx Thamdrup, Strandgaard og Fog. Sådan er det den dag i dag: ”Kalø-brandet” er kendt blandt brugerne ude i landet. Også internationalt står der stor respekt om de mange årtiers indsats. Kalø og forskningen her er indbegrebet af en institution. Den har dannet og danner stadig grundlaget for en sikker og bæredygtigt forvaltning af naturen og dens ressourcer.

Alt dette er på vej til at forsvinde. Som en del af en omstrukturering planlægger Aarhus Universitet at indflytte de ansatte på Kalø til selve universitetet til det, der hedder campus, altså det fysiske domæne omkring universitetet. Overvejelserne har været i gang i mange år, men meget tyder på, at realiseringen iværksættes nu, og at flytningen gennemføres i løbet af det næste år. Der ligger naturligvis nogle tanker bag en så omfattende beslutning. De væsentligste fordele tænkes at ligge i at sikre et bredere forskningsmiljø og bringe Kalø-forskerne tættere på universitetets dagligdag herunder også de studerende. En tilsvarende indflytning af den afdeling, som universitet pt. har i Silkeborg, indgår på samme måde, og der ligger selvfølgelig nogle fordele i at bringe alle under samme tag. Men mod disse formodede gevinster skal opvejes en række klare ulemper i forhold til selve afdelingens virksomhed. Med integrationen i universitetsmiljøet vil det særlige brand, som Kalø-forskningen har haft i over 70 år, forsvinde. Det er en væsentlig bet i forhold til at identificere virksomheden overfor centrale målgrupper.

Men ud over mulige plusser og minusser i Aarhus Universitets interne kalkuler kan det undre, at der ikke er større bevågenhed om indflytningsplanerne fx i lokalmiljøet i Syddjurs. Kalø er ikke bare en del af vores historie og DNA. Stedet huser et halvhundrede arbejdspladser for ansatte, hvoraf mange bor og er gode skatteydere i lokalområdet. Selv om mange formentlig vil blive boende – blot med udsigt til en daglig køretur til Aarhus – vil lukningen af Kalø som hjemsted for vildtforskningen på sigt medføre en fraflytning fra Syddjurs. Det kan også undre, at de danske jægere ikke er mere på vagt. Danmarks Jægerforbund valgte for nogle år siden at placere sit hovedkontor på Kalø angiveligt for at være tæt på det danske vildtforvaltningsmiljø, og her må en indflytning af forskerne til Aarhus nødvendigvis være en streg i regningen. Allermest kan det undre, at der ikke på et mere overordnet plan er skepsis over for den centralisering, som flytningen er udtryk for. Netop i disse måneder lanceres regeringens plan om decentralisering af uddannelsesmiljøerne i Danmark med udflytning af 1.300 uddannelsespladser – væk fra landets fire største byer – herunder Aarhus. Så alt tyder på, at forskerne på vej fra Kalø til Aarhus kan vinke til de studerende, når de flytter den anden vej.

Der er meget i planen om at flytte Kalø-forskningen til Aarhus, der slet ikke hænger sammen. For Rønde og Syddjurs vil det på alle måder være et tab, og spørgsmålet er, om lokalområdet er klar til at slippe en af områdets største arbejdsplader – eller overhovedet er klar over, at det er på vej til at ske.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.


Læs også

Del artiklen