Bilist blev dårlig og kørte galt ved letbanestation i Grenaa

En 57-årig mand fik tilsyneladende et ildebefindende, da han mandag formiddag kørte galt ved Hessel Station i Grenaa.

Artiklens øverste billede

Der skete mandag formiddag et færdselsuheld ved Hessel Station i Grenaa, hvor en 57-årig mand efterfølgende blev kørt på hospitalet.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Episoden fandt sted klokken 10.50, hvor en 57-årig mandlig bilist kom kørende på Rugvænget. Ifølge Østjyllands Politi fik han formentligt en form for ildebefindende under kørslen, hvilket resulterede i, at han kørte direkte ind i en betonstander ved letbanestationen.

Der skete kun mindre skade på bilen og betonstanderen ved selve påkørslen, men den 57-årige blev efterfølgende kørt til hospitalet. Kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen fra Østjyllands Politi oplyser til Lokalavisen, at politiet ikke kender mandens tilstand.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Del artiklen