Anmeldelse: 16-årig blev slået i ansigtet

Tre unge mænd kom forbi. Den ene ville prøve en e-cigaret. Efter et nej fik 16-årig slag.

Artiklens øverste billede

En 16-årig dreng fik flere slag med flad hånd i ansigtet af en anden ung mand ved rådhuset på Tingvej i Hornslet.

Anmeldelsen kom tirsdag kl. 20.04, oplyser Østjyllands Politi.

Den 16-årige og et par af hans jævnaldrende venner forklarede, at de havde opholdt sig ved rådhuset, da de blev kontaktet af tre unge mænd. Den ene ville prøve en e-cigaret, som en af den 16-åriges venner sad med, men da han ikke fik lov til at låne den, blev de tre unge mænd aggressive.

Ifølge den 16-åriges forklaring tog den ene af de unge mænd pludseligt fat om halsen på ham og tildelte ham flere slag i ansigtet med flad hånd, så han fik næseblod. Den 16-årige og hans to venner stak efterfølgende af fra stedet og fik ringet til politiet, som få minutter senere kom til stedet.

Det lykkedes i første omgang ikke at finde frem til gerningsmanden, men politiet foretog afhøring af den 16-årige og hans to venner, og efterforsker nu sagen nærmere.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen