Færdselskontrol ved Kalø-træf: 11 personer sigtet

Artiklens øverste billede

Der var tirsdag et træf for bil- og motorcykelentusiaster ved Kalø Slotsruin. Her var Østjyllands Politi forbi til en færdselskontrol, og det førte til sigtelser af 11 personer. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Blandt de sigtede var en yngre mandlig motorcyklist, der var på vej hjem fra træffet. Han blev målt til at køre 152 km/t på landevejen. Det medførte, at han fik en betinget frakendelse af kørekortet, og at han fik en større bøde.

En anden sigtet var en ung mand, som fik sit kørekort for kun fem uger siden. Han blev målt til at køre 138 km/t på landevejen, da han var på vej til træffet med sine venner. Det koster ham blandt andet en tur op til en ny kontrollerende teori- og køreprøve.

De samlede 11 sigtelser fordelte sig således:

6x hastighed på landevej - to fik betingede frakendelser, mens fire fik klip i kørekortet.

1x hastighed på motorvej - udløste en bøde.

2x overhaling højre om - udløste klip i kørekortet.

1x håndholdt mobil - udløste klip i kørekortet.

1x forkert placering på vejen.

jg

Læs også

Del artiklen