47-årig mand skal i retten: Kørte narkopåvirket og var i besiddelse af en stor mængde amfetamin

En mand fra Ebeltoft bliver her til eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Randers for flere sigtelser involverende stoffer.

Artiklens øverste billede
Modelfoto.

Østjyllands Politi fremstiller kl. 13.00 en 47-årig mand fra Ebeltoft i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Han sigtes for besiddelse af narko med henblik på videresalg, efter at han natten mellem mandag og tirsdag blev standset i en personbil, hvor han blev fundet i besiddelse af en større mængde amfetamin.

Han sigtes desuden for at have kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer samt for besiddelse af 200 gram skunk fundet på den 47-åriges bopæl ved en efterfølgende ransagning.

Af hensyn til den videre efterforskning anmoder anklagemyndigheden om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om sagen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen