Forsvaret i stor eftersøgning: Dykkere forsvandt i fire timer

Strømmen gjorde, at to dykkere ikke kunne komme tilbage til deres båd.

Artiklens øverste billede
To mandlige dykkere forsvandt søndag i vandet nær øen Hjelm. Foto: Øxenholt Foto

Familierne til to dykkere blev efter al sandsynlighed slemt forskrækkede, da Forsvaret søndag d. 22. måtte iværksættes en større eftersøgning efter dykkerne.

Dykker-duoen, mænd på henholdsvis 46 år og 63 år, gik fra en båd i vandet ud for øen Hjelm nær Ebeltoft omkring klokken 16.15.

Da de ikke var kommet tilbage til aftalt tid, blev føreren af båden bekymret og slog alarm.

En helikopter fra Søværnet blev sat i luften for at hjælpe med at lede efter de to mænd. Foto: Øxenholt Foto

Taget af strømmen

Flere både og en helikopter blev sat ind i jagten efter de to mænd, der efter fire timer blev fundet af et flådefartøj fra Kystredningstjenesten.

Kystredningstjenesten havde ud fra nogle beregninger i forhold til strøm- og vindforholdene regnet sig ud til, hvor mændene omtrent måtte være.

Der blev sejlet hurtigt for at finde dykkerne, der var væk i timevis. Foto: Øxenholt Foto

Det viste sig, ifølge Østjyllands Politis døgnrapport tirsdag d. 23., at dykkerne var drevet væk fra båden, og på grund af strømforholdene kunne de ikke selv komme tilbage.

De to mænd havde heldigvis udstyr på, så de kunne være i vandet i længere tid.

De to, temmelig rystede, dykkere blev efterfølgende tilset af en læge. De havde det efter omstændighederne godt og var umiddelbart ikke kommet noget til.

sb

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen