Bomberyddere kaldt til Grenaa efter foruroligende magnetfisker-fund: Viste sig at være ufarligt

Artiklens øverste billede
EOD blev kaldt til Grenaa for at undersøge magnetfisker-fund. Foto: Øxenholt Foto

Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste - også kaldet EOD - måtte tirsdag aften rykke til Søndergade i Grenaa for at kigge på en mulig rørbombe.

Forud havde en 28-årig mand, som sammen med to venner havde fisket med magneter i åen, klokken 18.39 henvendt sig til Østjyllands Politi.

Han og vennerne havde fået noget, der kunne minde om en rørbombe på krogen, og derfor skulle professionelle undersøge, om fundet var farligt.

Det viste det sig dog ikke at være.

Klokken 21.25 meldte EOD tilbage til politiet, at genstanden blev vurderet ufarlig, men at den dog alligevel blev taget med.

Genstanden, der blev fundet i åen. Foto: Øxenholt Foto

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

ddp

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen