Udrykning til brand på Djursland

Afbrænding af haveaffald var sandsynligvis årsag til garage-brand søndag morgen i Nimtofte.

Artiklens øverste billede
Brandvæsnet og politiet blev søndag morgen kaldt ud til en brand i Nimtofte. Arkivfoto.

Det gik ud over en garage og en bil, da der søndag morgen udbrød brand på Stationsvej i Nimtofte.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Klokken 07.38 tikkede anmeldelsen ind hos Østjyllands Politi om, at der var brand i en garage. Da politiet ankom til stedet, havde brandvæsnet fået slukket det meste af branden og var i gang med efterslukningsarbejdet. Branden havde ikke nået at sprede sig til huset, men garagen og en bil, der stod derinde var udbrændt, oplyses det i døgnrapporten.

En 20-årig mand, der boede på adressen, forklarede til betjentene, at han dagen forinden havde brændt noget haveaffald af i en tønde, der stod tæt op ad garagen. Det var ifølge politiet højst sandsynlig årsag til branden. Den 20-årige mand blev derfor sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. Ingen personer kom noget til som følge af branden.

jwh

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen