Ældre kvinde påkørt af spritbilist

Et færdselsuheld fandt sted tirsdag aften på Åbrovej i Ørum Djurs - heldigvis skete der ingen personskade.

Artiklens øverste billede
En 30-årig mand kørte tirsdag aften ind i en 73-årig kvinde. Modelfoto: Adobe Stock.

Tirsdag kl. 19.50 skete der et færdselsuheld på Åbrovej i Ørum Djurs. En 30-årig mandlig bilist kom kørende ad Åbrovej, da hans bil skred ud i en højrekurve, hvorefter han kørte sammen med en varebil, der blev ført af en 73-årig kvinde. Begge blev beskadiget, men der skete umiddelbart ingen personskade.

Det viste sig efterfølgende, at den 30-årige mand var spirituspåvirket, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Det fremgår af Østjyllands Politi døgnrapport.

am

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen