To biler stødte sammen ved Ebeltoft

Trods større materiel skade på to personbiler, meldes der ikke om personskader.

Artiklens øverste billede
To biler blev alvorligt skadede tidligt mandag morgen, da de stødte sammen på Røndevej ved Rodsøvej i Egsmark ved Ebeltoft. Foto: Øxenholt Foto

Tidligt mandag morgen klokken 7.45 stødte to biler sammen på Røndevej ved Rodsøvej i Egsmark ved Ebeltoft.

Tilsyneladende overser den bagfra kommende bil den forankørende bil, der skal dreje til venstre.

Den bagerste bil blev ført af en 35-årig mand, der ifølge Østjyllands Politi blev overrasket, da bilen foran pludseligt holdt stille og derfor nåede manden ikke at bremse.

Hans bil ramlede derfor ind i en bil, ført af en 43-årig kvinde

Politipatruljen oplyser, at ingen kom alvorligt til skade under uheldet. til gengæld var der stor materiel skade.

Læs også

Del artiklen