Uheld: Bilist kørte ud foran minibus

Der skete tirsdag aften to uheld på Djursland, hvor politiet formoder at det glatte føre var årsagen.

Artiklens øverste billede
To uheld tirsdag aften på Djursland. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Vejret spillede formentlig en væsentlig rolle ved to forskellige uheld på Djursland. Det er i hvert fald politiets teori, oplyses det i onsdagens udgave af døgnrapporten.

Klokken 18.36 skete der et færdselsuheld på Flintbakken i Rostved, hvor en 32-årig mandlig bilist mistede kontrollen over sin bil, formentligt pga af glat føre, da han kørte ad afkørselsrampen fra Grenåvej. Det medførte, at han kørte ud foran en minibus, hvor en 72-årg mand sad bag rattet.

De to køretøjer stødte sammen, men ifølge Østjyllands Politi kom ingen af parterne umiddelbart alvorligt til skade. Den 32-årige blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

På samme tidspunkt skete der et uheld et andet sted på Djursland.

Det skete i krydset Sivestedvej/Korupskovvej i Kolindbro, hvor en 54-årig mandlig bilist kom kørende ad Sivestedvej frem mod t-krydset, da han, formentlig på grund af glat føre, ikke kunne standse. Hans bil fortsatte derfor over i modsatte side, hvor han påkørte en jordvold og et træ.

Der skete umiddelbart kun materiel skade som følge af uheldet, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jwh

Læs også

Del artiklen