Indbrud i kirke i Hornslet
Gerningsmænd har brudt døren op og stjålet flere lysestager i forskellige størrelser.

Østjyllands Politi fik onsdag morgen klokken 7.08 en anmeldelse om, at der havde været indbrud i Hornslet Kirke.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Nogen havde brudt døren op og stjålet flere lysestager i forskellige størrelser.
En patrulje kørte til stedet og sikrede spor, og politiet undersøger nu sagen nærmere. Indbruddet har formentligt fundet sted i et tidsrum mellem tirsdag klokken 15 og onsdag klokken 6.30.
Opfordringen fra politiet lyder: Har du set nogle mistænkelige køretøjer eller personer omkring kirken i gerningstidsrummet, hører Østjyllands Politi gerne fra dig via tlf. 114.
ksa