112: Narkopåvirket bilist anholdt i Hornslet på ellers rolig juleaften

Artiklens øverste billede

Østjyllands Politi melder om en meget rolig Juleaften, med få hændelser i politikredsen.

Politiet rykkede ud til enkelte anmeldelser om musik til ulempe i løbet af natten, samt indbrud spredt ud over hele kredsen.

Det mest ophidsende skete i Hornslet klokken 22:06, hvor en 29-årig mandlig bilist blev anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand samt sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af en patrulje på Vendehøj i Syddjurs Kommunes vækstby.

Der er det seneste døgn anmeldt 10 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds, men ingen på Djursland.

Læs også

Del artiklen