Ung knallertrist hapset af politiet - mor kontaktet

En 15-årig kallertkører fik konfiskeret sin tunede knallert mandag aften på Østerbrogade i Grenaa. Han forsøgte sammen med sine kammerater at flygte fra en politipatrulje.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Mandag aften klokken 21.14 bemærkede en politipatrulje en gruppe unge på knallerter ved Østerbrogade i Grenaa.

Da de unge fik øje på politiet, stak de af i hver sin retning, men det lykkedes betjentene at tilbageholde en af dem, en 15-årig dreng, som fik undersøgt sin knallert lidt nærmere.

Knallerten viste sig at være det, der på politisprog hedder ’konstruktivt ændret’. Oversat betyder det, at knallerten var tunet til at køre hurtigere end det tilladte og dermed ikke levede op til bestemmelserne i færdselsloven for typen ’lille knallert.’

Den 15-årige dreng blev derfor sigtet for at køre på en ulovlig knallert, og hans mor blev kontaktet og orienteret om sagen.

Knallerten blev herefter indbragt til politigården i Grenaa til nærmere undersøgelse, fremgår det af politirapporten fra Østjyllands Politi.

Læs også

Del artiklen