Politiet sigter 30-årig for narkokørsel efter dødsulykke

Tysk ægtepar på vej til færgen til Sverige i Grenaa blev dræbt på stedet ved frontal kollision lørdag aften.

Artiklens øverste billede
Det tyske ægtepar var kørende i en rød BMW og den 30-årige mand fra Hinnerup og hans 32-årige kammerat i en sort VW Golf. Foto: presse-fotos

Det var et forfærdeligt syn, der mødte de mange udrykningskøretøjer på Århusvejvej tæt ved Ålsø lørdag aften ved 23-tiden.

To biler havde ramt hinanden i en voldsom frontal kollision. I den ene sad et tysk ægtepar - en 74-årig mand og en kvinde på 62 år - på vej til Stena-færgen fra Grenaa til Halmstad. Dræbt på stedet.

I den anden bil var en 32-årig mand kravlet ud af bilen, mens hans 30-årige kammerat sad som forstenet bag det rat, som han få minutter havde sat sig bag, da de ville køre fra Beach Party på Grenaa Strand til Aarhus. Begge var iklædt dyredragter, som var indkøbt på festpladsen i Grenaa.

De to kammerater startede weekenden fredag med at tage på kasino i Aarhus, hvor de vandt nogle penge, som blev brugt på natklub - og de indtog begge om natten narkotika i form af kokain og amfetamin samt drak en del alkohol.

Politiets sigtelse

Den 30-årige blev søndag fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Randers. Her blev han præsenteret for politiets sigtelse, som lyder på uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, fordi han er under mistanke for at have kørt bilen med alkohol og stoffer i blodet. Samt for ikke at have udvist det nødvendige hensyn i trafikken, da han kørte over i modsatte vognbane med venstre hjulpar, så hans bil ramte det tyske pars bil.

Det fremgik af grundlovsforhøret, at den 30-årige umiddelbart efter ulykken, der spærrede Århusvej i flere timer, mens oprydningen stod på, havde erkendt at have taget stoffer og drukket alkohol. Den tilståelse gentog han dog ikke i retten.

Promillen skal regnes ud

Grundlovsforhøret endte med, at dommeren forlængede anholdelsen med tre gange 24 timer, så politiet kan nå at udregne de præcise værdier for graden af påvirkning. I retten ville den 30-årige kun erkende, at have drukket tre store fadøl, inden turen gik mod Aarhus - og at han følte sig i stand til at køre bilen.

Han blev fremstillet iført hospitalstøj, fordi han var blevet behandlet for mindre skader natten til søndag. Men hvor han ved anholdelsen virkede sløv og apatisk, gik det voldsommere for sig under ambulancetransporten, så politiet måtte assistere redningsmandskabet.

I bilen, som den 30-årige kørte i, blev der fundet en halvtom øldåse og en såkaldt påølsemandspose med stoffer.

Onsdag skal den 30-årige igen stilles for en dommer - og her kender man nærmere til den eksakte promille og graden af narkopåvirkning.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.