Politiet fængsler sjette person i drabssag fra Djursland

Onsdag anholdte Østjyllands Politi en 23-årig mand i forbindelse med drabssagen fra Djursland, hvor 40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen var forsvundet i en uge, før politiet fandt hans lig i skoven. Den 23-årige indrømmede dele af sigtelserne.

Artiklens øverste billede
Politiet har i forbindelse med efterforskningen afsøgt flere adresser på Djursland. Nu er en sjette person sigtet i den formodede drabssag. Arkivfoto: Presse-fotos.dk.

Onsdag i sidste uge blev en sjette person anholdt af Østjyllands Politi og sigtet for medvirken til det formodede drab på 40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen fra 14. juli.

Den 23-årige mand, som politiet pågreb, blev torsdag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han har tidligere været anholdt i forbindelse med sagen, men blev løsladt igen. I en pressemeddelelse forklarede chefpolitinspektør ved Østjyllands Politi, Klaus Arboe Rasmussen, at efterforskningen havde givet et betyrket mistankegrundlag mod manden.

Lokalavisen var tilstede ved grundlovsforhøret, da sigtelsen mod den 23-årige blev læst højt. Han blev sigtet for manddrab af Frank Jørgensen sammen med fem andre personer, hvor af de fire allerede sidder varetægtsfængslet. Der er tale om en kvinde og tre mænd i alderen 26 til 39 år. Derudover er en 23-årig kvinde også sigtet i sagen, men hun fik efter sagens første grundlovsforhør lov til at gå fra retten.

Den 23-årige mand er også sigtet for usømmelig omgang med lig, da han sammen med de fem andre skulle have pakket liget af Frank Jørgensen ind i plastikposer og fragtet det til et skovområde nær Gassum, hvor det en uge senere fundet af politiet.

Derudover er han også sigtet for udslettelse af beviser, fordi politiet mener, at den 23-årige bortskaffede aske, en olietønde og nummerplader fra den dræbtes varebil. Han blev i den forbindelse også sigtet for at have lavet ildebrand, da netop den omtalte varebil blev fundet udbrændt på en skovparkeringsplads nær Vivild.

Dørene lukket

Efter sigtelserne var blevet læst op, tog den 23-årige mands forsvarsadvokat ordet. Han fortalte, at den 23-årige nægtede sig skyldig i alle forhold på nær ét.

Han erkendte, at han havde været med til at bortskaffe beviser, fordi han havde fjernet noget aske og afmonteret nummerpladerne fra Frank Jørgensens varebil.

Da han via sin advokat havde indrømmet det ene forhold, anmodede anklageren om dørlukning. Af hensyn til den videre efterforskning af sagen gik dommeren med til dette, og derfor er der på nuværende tidspunkt ikke flere nye oplysninger i sagen.

»Vi skal blandt andet have afdækket det præcise hændelsesforløb forud, under og efter drabet, og det skal afklares, hvordan de sigtede hver især har været involveret i sagen,« siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen om den videre efterforskning i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Vi har arbejdet hårdt med den her sag de seneste par uger. Undervejs i efterforskningen dukker der hele tiden nye spor og nye oplysninger op, og der begynder at tegne sig et klarere billede af, hvad der er sket, og hvem der har været involveret.«

Politiet har efterfølgende medlt ud på Twitter, at den 23-årige mand er blevet varetægtsfængslet til 16. august – ligesom de andre sigtede i sagen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.