Narkobilist anholdt natten til søndag i Ryomgård

Natten til søndag kl. 01:25 blev en 59-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, da han blev standset af en politipatrulje på Slotsgade i Ryomgaard.
Det fremgår af Døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille:
- Du får frakendt dit kørekort ubetinget i 3 år
- Du får en bøde
- Du skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. Kurset varer samlet set 12 timer og koster 3.200 kr.
- Du skal bestå en ny teori- og køreprøve.