52-årig går selv til politiet: Indrømmer svindel for millioner
52-årig mand har begået bedrageri og dokumentfalsk for millioner.
En 52-årig mand fra Aarhus gjorde fredag Østjyllands Politi - og måske sig selv - en tjeneste.
Manden rettede af egen drift i formiddags selv henvendelse til politiet og fortalte, at han står bag en omfattende svindel.
Ifølge politiet har den 52-årige begået bedrageri og dokumentfalsk flere »flere millioner kroner«.
Den økonomiske kriminalitet vurderes at have foregået over flere år, og politiet vurderer også, at der kan være flere personer, som har været ofre.
Men hvilken form for bedrageri og dokumentfalsk, der har været tale om, vil politiet på nuværende tidspunkt ikke kommentere.
Manden blev anholdt kl. 11 og forventes fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus lørdag.
Her vil politiet anmode om lukkede døre.
ddp