Ægtepar dræbt i frontal kollision: Nægter sig skyldig i uagtsomt manddrab

Ung mand var påvirket af stoffer, da han kørte frontalt sammen med et tysk ægtepar, der døde på stedet.

Artiklens øverste billede
Tysk ægtepar, der kørte i den røde BMW, blev dræbt på stedet i frontal kollision med den sorte Golf, som havde en 30-årig mand fra Hinnerup bag rattet. Foto: Presse-fotos.dk

Lørdag 16. juli 2022 cirka klokken 22.50 mistede et tysk ægtepar livet i en trafikulykke på Århusvej ved Hessel lige udenfor Grenaa. Ægteparret var på vej i bil til færgen i Grenaa mod Sverige, da de kørte kørte frontalt sammen med en modkørende bil med en 30-årig mand fra Hinnerup bag rattet. 

Han blev sigtet for narkokørsel og uagtsomt manddrab og har siden ulykken været varetægtsfængslet. I et opfølgende grundlovsforhør fire dage efter ulykken erklærede han sig skyldig i sigtelserne, og i efteråret var der planlagt en retssag, der var berammet som en tilståelsessag. Retssagen blev dog med kort varsel udskudt, fordi den tiltalte alligevel ikke ville erklære sig skyldig.

Mandag 1. maj 2023 var der første retsmøde i sagen, der kører ved Retten i Randers. Her kom det frem via den tiltaltes forsvarer Peter Gerken, at den nu 31-årige mand fra Hinnerup erkender at have været påvirket af hash, kokain og mdma. Han nægter dog at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden ved at køre over i den modsatte vejbane, og han nægter at være skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Han bestrider desuden anklagerens krav om ubetinget frakendelse af kørekort for resten af livet.

Meget ulykkelig sag

Anklager Mathilde Paulsen beskrev indledningsvist i retten sagen som en meget ulykkelig sag med mange og svære følelser både for de afdødes pårørende og den tiltalte og hans pårørende.

Herefter beskrev anklageren sagen og viste ulykkesstedet på et kort og et foto af de to biler. Den tiltalte havde kørt i en sort golf, og det tyske ægtepar i en rød bmw. 

Efter anmeldelsen af ulykken blev der tilkaldt flere politipatruljer og ambulancer, og den første politibetjent på stedet kunne konstatere, at det tyske ægtepar var så hårdt kvæstede, at de ikke kunne være i live. Manden, der var 74 år, sad på førersædet, mens hans 62-årige hustru havde været passager.

Den 30-årige mand fra Hinnerup og hans 32-årige kammerat, der var med i bilen, blev kørt til behandling på Aarhus Universitetshospital med ikke-livstruende skader. Her blev der taget en blodprøve af bilisten, der efterfølgende viste, han var påvirket af hash, kokain og mdma.

Der blev også tilkaldt en bilinspektør, der ifølge anklageren har konkluderet, at kollisionen skete i den sydlige vejbane, som ægteparret retmæssigt kørte i. 

Husker ingenting

Herefter begyndte sagen med afhøring af den nu 31-årige mand, der forklarede, at han og hans kammerat, der var med i bilen, dagen forinden havde været i byen og drukket alkohol. Han stod derfor sent op, men følte sig klar til at køre bil, da han og kammeraten lørdag ved 14-tiden kørte til Beach Party i Grenaa. Han kunne ikke huske, om han også havde taget stoffer aftenen/natten forinden, men sagde, at det måtte han jo have gjort, når blodprøverne viste det.

Han forklarede, at han drak to-tre øl til strandfestivalen, men ellers holdt sig til sodavand, da han ud på aftenen får det skidt og vil hjem.

»Jeg fryser og har det skidt, men er sikker på, jeg godt kan køre bil, da jeg hopper ind i den. Jeg var overhovedet ikke klar over, hvad jeg havde i blodet,« sagde han i retten.

Den tiltalte kunne overhovedet ikke huske noget fra det fatale sammenstød med den modkørende bil, herunder at han skulle være kørt over i den modsatte vejbane. 

»Jeg kan ikke se, hvad jeg skulle lave derovre, så det tror jeg ikke, men jeg kan ikke huske noget. Jeg vågner kortvarigt i ambulancen, men ellers kan jeg kun huske, jeg vågner op på hospitalet.«

»Jeg spørger lige igen. Kan du slet ikke huske noget fra uheldet, og at du har været ovre i den anden vejbane?«

»Nej, jeg kan bare huske, det siger bang lige pludselig, og så kommer der røg.«

Anklageren påpegede, at politiet også havde fundet rester af ecstasy i den tiltaltes bil. Han afviste, at det var hans stoffer, men havde ingen forklaring på, hvis stoffer det var, eller hvordan de var havnet i hans bil.

Kræver mindst fire års fængsel

Det afdøde tyske ægtepars pårørende var i retten repræsenteret ved en bistandsadvokat, der på sine klienters vegne bekræftede, at de krævede 232.000 kroner til udgifter til begravelse og erstatning. 

Forsvarsadvokat Peter Gerken oplyste, at han klient bestrider pligten til at betale erstatning, men ikke størrelsen på beløbet.

Dagens retsmøde varede kun tre kvarter, selvom det var sat til at vare fra klokken 09 til 15. Anklageren har først indkaldt sagens vidner til det næste retsmøde, der finder sted onsdag 3. maj. Der er i alt indkaldt seks vidner i sagen, heriblandt den første politibetjent på ulykkesstedet, anmelderen af ulykken, bilinspektøren og en ambulancelæge.

Anklagemyndigheden kræver mindst fire års fængsel og har derfor rejst sagen som en nævningesag i byretten. Den tiltalte har dog valgt, at sagen skal køre som en domsmandssag med en dommer og to domsmænd fremfor en nævningesag med tre dommere og seks nævninge.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.