Marianne Kirkegaard kommer til at forsvare Venstres farver på Djursland allene, når det gælder Regionsrådsvalget. Foto: Lars Norman Thomsen

Marianne Kirkegaard kommer til at forsvare Venstres farver på Djursland allene, når det gælder Regionsrådsvalget. Foto: Lars Norman Thomsen

Valg:

Venstre Norddjurs satser på Marianne Kirkegaard

Af
Lars Norman Thomsen

Lars Norman Thomsen

Formelt bliver de lokale kommuneforeninger punket fra højere sted i partiet om, at der skal være en V-kandidat til Regionsrådsvalget i Region Midtjylland fra hver kommune, men i Norddjurs er det endnu ikke lykkedes at finde en mand eller kvinde, der vil påtage sig hvervet.
Derfor tyder alt på, at Venstre i Norddjurs vælger at anbefale medlemmer og vælgere at stemme på Syddjurs kandidaten Marianne Kirkegaard, nuværende gruppeformand for Venstre i Syddjurs Byråd.

Får ikke to valgt

John Daugaard Hansen, Grenaa, formand for Venstres kommuneforening i Norddjurs, siger til Lokalavisen, at alle muligheder snart er ved at være udtømte.
“Vi gør et forsøg fortsat, men modsat er vi også realistiske. Djursland får ikke valgt to Venstre kandidater ind i Regionsrådet, og set i det lys, er det ikke så tosset, hvis Venstre i begge kommuner satser alt på at få valgt Marianne Kierkegaard, som vi i Norddjurs gerne anbefaler,” siger John Daugaard Hansen.
Marianne Kirkegaard får plads nummer 18 på Venstres liste til regionsrådsvalget.
Hun er uddannet sygeplejerske og underviser til daglig på SOSU-skolen i Aarhus.
Marianne Kirkegaard opstiller også tillige til KV17 i Syddjurs.

Publiceret 18 August 2017 13:32