Billedtekst

Billedtekst

Blodprøver:

Ebeltoft, Rønde og Allingåbro viser vejen

Af
Lars Norman Thomsen

Lars Norman Thomsen

bRegionshospitalet Randers har valgt at indføre online tidsbestilling til blodprøvetagning på hospitalet og i Randers Sundhedscenter på Thors Bakke efter god erfaring fra tre decentrale blodprøvetagningsenheder i Ebeltoft, Rønde og Allingåbro. Her oplever både sundhedspersonale og borgere, at online tidsbestilling medfører en smidig tilgang til blodprøvetagning uden unødig ventetid.
Fra 1. oktober bliver alle borgere bedt om at bruge tidsbestillingssystemet: booking.rm.dk, når de skal have taget blodprøver på hospitalet og i Randers Sundhedscenter på Thors Bakke. På nuværende tidspunkt booker ca. 50 procent af borgerne en tid på hospitalet og ca. 25 procent i sundhedscentret.
“Vi er glade for at se, at mange borgere allerede booker tid til blodprøvetagning online. Men det medfører, at de borgere, der møder op uanmeldt i stedet for at booke tid, risikerer lang ventetid. Når alle borgere booker tid online, vil vi effektivt kunne styre vores patientflow i prøvetagningsambulatorierne og dermed imødegå lang ventetid for borgerne,” siger Lene Jacobsen, afdelingsbioanalytiker ved Regionshospitalet Randers.
Prøvetagningsambulatoriet i Grenaa venter indtil videre med at indføre online booking, så her kan man stadig møde op uden en tid.

Publiceret 21 August 2017 15:00