Nanna Johansen, tidligere elitespiller og nu ansat hos Viden Djurs, hvor hun har fokus på pigerne på Brazil Football College. Nanna Johansen glæder sig over, at det er blevet muligt at lave et fælles Brazil/Grenaa dameseniorhold. Foto: Lars Norman Thomsen

Nanna Johansen, tidligere elitespiller og nu ansat hos Viden Djurs, hvor hun har fokus på pigerne på Brazil Football College. Nanna Johansen glæder sig over, at det er blevet muligt at lave et fælles Brazil/Grenaa dameseniorhold. Foto: Lars Norman Thomsen

Fodbold:

Grenaa og Brazil sammen om damer

Af
Lars Norman Thomsen

Lars Norman Thomsen

Damefodbold på stor bane i Grenaa vender tilbage. Grenaa IF og Brazil Football College har indgået et samarbejde, der sikrer 11-mandsfodbold.
På søndag spiller Brazil/Grenaa første kamp i turneringen. Det sker på HSM Arena klokken 13, hvor Skødstrup er modstanderen.
Det nyetablerede Brazil/Grenaa hold starter i Serie 2.
De øvrige hold i rækken er: Fuglebakken KFUM Århus, VSK Aarhus, Ebeltoft IF og Christiansbjerg IF.
“Vi håber på, at det kan lokke flere piger/damer til fodbold, og om nogle år kan vi forhåbentlig spille med i de højere rækker,” siger Nanna Johansen fra Brazil Football College.
Den tidligere landsholdsspiller med en fortid i Skovbakken og svenske Rosengaard samt 28 landskampe som ballast er ansat af Viden Djurs til at markedsføre Brazil Football College.
Sideløbende er hun med på træningsbanen om morgenen, hvor hun har særligt fokus på pigerne.

Trænersamarbejde

Det bliver brasilianske Rafael fra Brazil Football College og Jeanette Christiansen fra Grenaa IF, der sammen med en tredje træner, som man arbejder på at finde lige nu, skal forestå træningen af det nye hold.
“På papiret har vi cirka 30 navne, heraf ti piger fra Brazil Football College,” fortæller Nanna Johansen, der ikke selv skal spille med.
De to ugentlige træningspas foregår på HSM Arena hver tirsdag og torsdag klokken 18-20.
Brazil/Football College er efter sommerferien startet med 43 studerende, der dækker tre studie-årgange. 32 drenge og 11 piger.
En enkelt af pigene, Julie Lauritsen, spiller ikke med hos Brazil/Grenaa. Hun har valgt fortsat at spille i Skovbakken på klubbens U18 hold.

Publiceret 22 August 2017 16:00