Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Politiet efterlyser vidner til stort fyrværkeri-tyveri

Der har været indbrud i en fyrværkeri-container i Hornslet

Østjyllands Politi fik søndag eftermiddag en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en container med fyrværkeri på Dalgårdsparken i Hornslet. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Ukendte gerningsmænd havde brudt containeren op og stjålet en del batterier og bomberør. Tyveriet skulle være sket på et tidspunkt mellem torsdag klokken 17.30 og søndag klokken 16.10, fremgår det af døgnrapporten.

Har du set mistænkelig adfærd omkring containeren, eller har du en formodning om, hvem der kan stå bag tyveriet, vil Østjyllands Politi gerne høre fra dig på 114.

jwh

Publiceret 06 January 2020 10:49