Djurs Sommerland udvidede i 2019 med en ny forlystelse. Tigeren er Danmarks største gyro swing og har måske været med til at sikre, at sommerlandet igen igen er danskernes favorit. Arkivfoto: Djurs Sommerland

Djurs Sommerland udvidede i 2019 med en ny forlystelse. Tigeren er Danmarks største gyro swing og har måske været med til at sikre, at sommerlandet igen igen er danskernes favorit. Arkivfoto: Djurs Sommerland

Djurs Sommerland vinder pris fra danskerne

DanCenter/Danland har fået 5.000 feriegæster til at vælge deres favoritattraktioner. Syv ud af ni vindere er jyske – Djurs Sommerland er en af dem

FERIEPRIS Det er tredje år, at Dancenter/Danland kårer danskernes favoritattraktioner i ni kategorier. Og lige så mange gange har Djurs Sommerland vundet kategorien for bedste sommerland.

Undersøgelsen blev gennemført i februar 2020. Deltagerne har givet karakter fra 1 (ikke god) til 5 (helt i top) til attraktioner, de har besøgt. Deltagerne har kun bedømt de attraktioner, de selv havde lyst til. Vinderne er de attraktioner, der har fået den højeste gennemsnitlige karakter.

Jylland brillerede ud over Djurs Sommerland med ARoS som bedste kunstmuseum, Den Gamle By som bedste frilandsmuseum, Moesgård Museum som bedste museum om historie, Oceanarium som bedste akvarium, Legoland som bedste forlystelsespark og Universe som bedste temapark og museum.

Sikker vinder

Djurs Sommerlands gennemsnitlige karakter var imponerende 4,38 ud af 5, og der var i alt 3.095, der afgav en stemme.

Nogle af de mange flotte kommentarer fra de besøgende lød:

  • Super flot forlystelsespark. Der er rent og tingene er vedligeholdt. Venligt personale der lever sig ind i deres roller.
  • Fantastisk så hurtigt en dag går, når man er samlet her.
  • Alletiders familiepark. Noget for alle aldre. Kom tidligt og gå sent - vi bruger altid hele besøgstiden.
  • Fedt for hele familien :-)
  • Alt er bare iorden i Djurs Sommerland.
  • Djurs Sommerland er bare fantastisk for alle aldre. Forlystelser for store og små.
  • Det er bare så godt, en dag går alt for hurtigt.

Publiceret 07 March 2020 11:30