Borgmester Jan Petersen (S) mener ikke, at de udfordringer en kommune som Norddjurs står overfor anerkendes på samme måde som eksempelvis integrationsspørgsmålet. Arkivfoto

Borgmester Jan Petersen (S) mener ikke, at de udfordringer en kommune som Norddjurs står overfor anerkendes på samme måde som eksempelvis integrationsspørgsmålet. Arkivfoto

Borgmesteren efterlyser anerkendelse af tilstandene i Norddjurs

Jan Petersen er en af 40 borgmestre, som i et åbent brev til regeringen kræver ændringer i udspillet til kommunal udligning

Af
Simon Carlson

Norddjurs På Christiansborg er der fuld gang i det politiske spil med at få en aftale om en kommunal udligningsreform til at gå op. Imens går kommunerne utålmodigt og venter på, hvor mange kroner der potentielt lander i kommunekassen. Eller hvor mange, der forsvinder i forhold til tidligere.

Den socialdemokratiske regering har allerede lanceret et udspil til udligningsreformen, men det er ikke godt nok, hvis man vitterligt vil opfylde ambitionen om et Danmark i bedre balance, som er overskriften på regeringens forhandlinger. Det mener i hvert fald 40 af landets borgmestre, som har sendt et åbent brev til regeringen, hvori de kræver ændringer i regeringens udspil.

Penge skal følge behovet

Borgmestrene repræsenterer kommuner fra hele landet - dog primært jyske landkommuner - og en af dem er Norddjurs Kommune socialdemokratiske borgmester Jan Petersen. Han savner nemlig anerkendelse af, at en kommune som Norddjurs står over for væsentlige problemer, hvis kommunen i fremtiden skal være i stand til at levere en nogenlunde acceptabel velfærd.

Han peger således på, at en stor del af debatten indtil videre har drejet sig om nødvendigheden af at sende penge til kommunerne omkring København for at løse integrationsproblemer.

"Jeg vil ikke deltage i råben og skrigen mellem hovedstaden og provinsen. Jeg anerkender faktisk, at der er en stor integrationsopgave at løfte i hovedstadsområdet, men jeg forventer også, at der ligeså vel er en anerkendelse af den flytning af borgere, der sker i Danmark i de her år, hvor vi (blandt andre Norddjurs Kommune, red.) blandt andet får flere ældre, og vi har lavere indkomster. Når Norddjurs Kommune deltager i det her, så er det fordi vi skal have et Danmark i balance med nogenlunde lige muligheder for at levere velfærd. Derfor er vi nødt til at flytte nogle penge derhen, hvor behovene er stigende," mener Jan Petersen.

Måtte selv betale

Da Norddjurs Kommune for snart to år siden havnede i økonomisk uføre, var det blandt andet på grund af, at der var uforudset høje og stigende udgifter til borgere på overførselsindkomst. De udgifter valgte kommunalbestyrelsen at finansiere gennem en forhøjelse af skatten og nedskæringer i de kommunale serviceydelser.

Efterfølgende måtte Norddjurs Kommune betale en del af pengene fra skatteforhøjelserne tilbage til staten som sanktion for at bryde skattestoppet, og Jan Petersen mener ikke, at man uden videre kan veje problemer i en kommune tungere, end hvad andre kommuner står overfor.

"Jeg vil ikke anfægte, at integrationsopgaven skal løftes, og det kræver også, at vi alle bidrager til det. Men på den anden side har vi finansieret et tilsvarende stort problem via velfærdsnedskæringer og sænket vores investeringsniveau til et sted, som få vil acceptere og hævet skatten til en af de højeste i landet, for at få vores ting til at hænge sammen, så jeg har ikke dårlig samvittighed over at bede om, at vi får skruet på nogle parametre, der tilgodeser os og de kommuner, vi ligner," siger Jan Petersen og uddyber den i hans optik manglende anerkendelse af kommunens problematikker.

"Vi har måttet vente på en udligningsreform og derfor været nødt til at trække skattekortet. Og endda blevet sanktioneret på det. Jeg forstår godt integrationsproblemerne, men jeg vil også godt have lidt respekt om, at vi andre sådan set også har tumlet med ret store opgaver, som vi har måttet bede vores borgere om at betale selv," lyder det fra Jan Petersen.

Grotesk forslag

Det er her tonen bliver en lille smule bister hos Jan Petersen. Norddjurs Kommune har ikke andre end sig selv at takke for, at økonomien i løbet af 2018 løb løbsk, men i efterdønningerne havde kommunen heller ikke andre end sig selv.

I forhandlingerne på Christiansborg er et af kravene fra Folketingets største oppositionsparti og regeringens vigtigste forhandlingspartner Venstre, at der i udligningsregnskabet afsættes penge til at kompensere de kommuner, som ser sig nødsaget til at sætte skatten op, fordi de i en kommende udligningsreform må sende flere penge end hidtil ud til fattigere kommuner.

"Hvis nogle kommuner laver en skatteforhøjelse, men nu skal kompenseres for det, mens vi har måttet finansiere vores problem via en skatteforhøjelse med sanktioner, så synes jeg sådan set, det bliver lidt grotesk. Skal man kompensere Gentofte Kommune, hvis de ender med at forhøje skatten? Er det budskabet? Det bliver grinagtigt," siger Jan Petersen.

Publiceret 11 March 2020 07:00