Hvordan skal et bofællesskab på Djursland se ud? Det kan du være med til at bestemme sammen med Nyboskab, Landsbyfællesskabet Østdjurs og de andre fremmødte til møde i Domen i Aarhus 23. marts. Pressefoto

Hvordan skal et bofællesskab på Djursland se ud? Det kan du være med til at bestemme sammen med Nyboskab, Landsbyfællesskabet Østdjurs og de andre fremmødte til møde i Domen i Aarhus 23. marts. Pressefoto

Vær med til at starte et bofællesskab op

Kom til møde om at skabe et bofællesskab i det østlige Djursland

BOFORMER Nyboskab og Landsbyfællesskabet Østdjurs inviterer til et fælles møde, hvor du kan høre om idéerne og møde andre mulige fremtidige beboere i et nyt bofællesskab på det østlige Djurs.

"Du er med til at bestemme, hvordan boformen skal være – og om det skal være på tværs af generationer, helt blandet eller måske et seniorbofællesskab. Bofællesskabet på gården er for dig, der gerne vil bo sammen med andre i en landsby og i naturskønne omgivelser på Djurs," skriver de i invitationen.

De første skridt til et nyt bofællesskab bliver taget på mødet, der bliver afholdt i Aarhus i Domen. Det er mandag 23. marts kl. 17-19:30.

Der er begrænsede pladser, så drømmer man om at bo sammen med andre og at indgå i et fællesskab mellem landsbyer, så skal man hente en billet på www.go-syddjurs.dk/arrangementer inden 19. marts.

Publiceret 12 March 2020 10:00