Foto: Rigspolitiet

Vanvittig fartoverskridelse ved Rønde: Bilist kørte 162 km/t, hvor man må køre 60

Bilist fik frataget kørekortet efter voldsom fartoverskridelse

Der er for tiden færre biler på vejene, fordi mange bliver hjemme under den aktuelle corona-sundhedskrise.

Det betyder dog IKKE, at du må køre hurtigere end normalt, understreger Østjyllands Politi, som onsdag aften foretog en fartkontrol på Århusvej i Følle ved Rønde.

Her må man køre 60 km/t, men en bilist blev målt til 162 km/t, altså næsten tre gange den lovlige hastighed! Bilisten fik frakendt kørekortet. Det samme gjorde en anden, der kørte 108 km/t, altså næsten dobbelt for hurtigt.

I alt 21 bilister blev målt til at køre for stærkt, og seks af dem fik klip i kortet.

jr

Publiceret 19 March 2020 00:00