Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Pas på! Politiet med vigtig advarsel til alle bilister

DMI forventer lokale skybrud i Østjylland, og det får politiet til at komme med en advarsel til områdets bilister

Skal du ud at køre fredag aften, så kan det være nødvendigt, at du er ekstra opmærksom. DMI forventer nemlig lokale skybrud i Østjylland, og det har fået politiet til at komme med en advarsel til bilisterne.

"Pas på! DMI forventer lokale skybrud. Der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 min. Så vær opmærksom på vand på kørebanen," lyder det på Twitter fra Østjyllands Politi.

DMI har på sin hjemmeside udsendt et varsel om lokale skybrud og torden i Østjylland, der gælder fra fredag 16.00 til klokken 04.00 lørdag morgen. Varslet har fået kategorien 1, der dækker over voldsomt vejr.

"Frem til søndag står den på perioder med regn og byger, og det ser fortsat ud til, at landet deles i to. Mod vest og sydvest ventes en frontzone at lægge sig godt til rette og give perioder med regn eller byger og stedvis torden. I resten af landet vil der mere være tale om spredte regn- og tordenbyger," lyder det fra meteorolog Lars Henriksen på DMI's hjemmesie.

jwh

Publiceret 19 June 2020 19:44