Snør vandrestøvlerne og tag med på tur 29. juli kl. 10. Pressefoto

Snør vandrestøvlerne og tag med på tur 29. juli kl. 10. Pressefoto

Tag med på vandretur i Øer Maritime Ferieby

Tag med på en seks kilometer lang natursmuk og historisk vandretur

ØER Efter udgravninger af sten og grus i 50.erne opstod et 'Klondike-lignende' område ved udstykning af stedet til lejemål for folk med ringe økonomisk formåen. Man opførte huse af forhåndenværende materialer. Den udvikling blev dog stoppet i 70'erne af Ebeltoft Kommune. Man kan dog stadig finde tydelige spor fra den tid .

Turen går nu med Turistforeningen for Ebeltoft og Mols tilbage gennem den smukke ny-renoverede Øer Maritime Ferieby, der blev indviet 1. juni 1988. På en varm sommerdag kan man sagtens føle sig hensat til Venedig – deraf benævnelsen 'Nordens Venedig'. Feriebyen er dog stærkt inspireret af Port Grimaud i Sydfrankrig tæt på St. Tropez. Tidligere Stadsingeniør H.H. Hansen, som holdt alle sine sommerferier i Sydfrankrig, var idémanden bag projektet.

På turen turen vil man bevæge sig rundt i åbne hedelandskaber, gennem økologisk landbrug med grise,geder, køer, heste... Der vandres ad små skovstier med vand på begge sider i et næsten uvirkeligt vildtområde.

Vil du med på den 6 kilometer lange natursmukke, historiske vandretur, møder du blot op ved Købmanden foran Feriebyen Øerkrogvejen 2 søndag 26. juli kl. 10. Turen varer cirka to timer. Husk godt og vandtæt fodtøj.

Publiceret 22 July 2020 14:00