Josefine Klougart. Fotograf: Joachim Ladefoged

Josefine Klougart. Fotograf: Joachim Ladefoged POLFOTO

Forfatteraften i Tved med Josefine Klougart

Mød den lokale forfatter, der bl.a. vil fortælle om sin arbejdsmetode

Foredrag Den lokale forfatter, Josefine Klougart, besøger torsdag 1. oktober kl. 19 Tved Forsamlingshus til en samtale om hendes romaner og hendes arbejdsmetode.

Josefine Klougart er født og opvokset på Mols, hvis smukke landskab spiller en stor rolle i hendes forfatterskab. Det gælder særligt i hendes debutroman fra 'Stigninger og fald', som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Når Josefine Klougart besøger Tved Forsamlingshus vil hun blandt andet fortælle om sin arbejdsprocess som forfatter. Hvordan skriver man bøger, der er klogere på livet end en selv? Hvad er det litteraturen og det poetiske sprog har at tilbyde os som læsere? Desuden vil hun introducere sin nye roman og svare på spørgsmål fra publikum. Arrangementet er blevet til på baggrund af et solidt samarbejde gennem flere år mellem Syddjurs Bibliotek og Mols i Udviklings Kulturgruppe. Samarbejdet har gennem de sidste par år resulteret i forskellige velbesøgte foredrag afholdt på Mols.

Foredraget i Tved Forsamlingshus afvikles under hensyntagen til de gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen omkring Covid-19. Syddjurs Bibliotek opfordrer derfor til, at alle køber billet inden foredraget på bibliotekets hjemmeside.

gs

Publiceret 29 September 2020 10:30