Region Midtjylland bygger om på brandstationen i Allingåbro for 1,8 millioner kroner. Foto: John Pedersen

Region Midtjylland bygger om på brandstationen i Allingåbro for 1,8 millioner kroner. Foto: John Pedersen

Døgnambulance på brandstation de næste 10 år

Regionen indgår kontrakt om at benytte brandstation i Allingåbro

Af
John Pedersen

ALLINGÅBRO Der er nu skabt sikkerhed for, at et beredskab med en ambulance i samtlige 24 timer, fremover får til huse på brandstationen i Allingåbro.

Region Midtjylland har indgået lejeaftale for de næste 10 år med Norddjurs Kommune om placering af ambulanceberedskabet de næste 10 år.

Det er et budskab som Jens Meilvang (LA) formand for teknik- og miljøudvalget i Norddjurs og medlem af beredskabskommisionen, er glad for at kunne melde ud til de borgere, der har frygtet at miste det nære beredskab, der hidtil har haft til huse på Falckstationen i Ørsted.

Acceptabel responstid

Ambulancetjenesten skal være bemandet døgnet rundt for at kunne leve op til de tider, der er fastsat som en acceptabel responstid ved udrykning.

Den lokale beredskabskommision har taget positivt imod regionens ønske om at kunne rykke ambulanceberedskabet ind hos brandfolkene i Allingåbro.

Her er der ikke tale om en brandstation med døgnbemanding, men det bliver den så nu.

"Mange af de opgaver som ambulancen rykker ud til - ved trafikulykker, hvor folk sidder fastklemt i deres bil og i sagens natur brande - bliver beredskabet med brandbiler og øvrige mandskab også tilkaldt.

Regionen betaler gildet

Jens Meilvang oplyser, at det er regionen, der betaler regningen for de bygningsmæssige ændringer, der skal foretages - herunder en regulær bygningsudvidelse.

I første omgang lægger Norddjurs Kommune pengene ud, men de betales tilbage af regionen over de næste 10 år, hvor der også betales en husleje, der går i kommunekassen.

Den samlede regning for nybyggeri og renovering af lokaler lander på 1,8 millioner kroner.

Byggeri i gang til juni

Det ses også som et plus at det faglige fællesskab mellem beredskabet og ambulancemandskabet.

Pengene er givet fri og forvaltningen har fået til opgave at tage imod de laveste tilbud og herefter sætte gang i byggeriet.

Efter planen vil det kunne ske til juni.

Jens Meilvang er godt tilfreds med, at regionen nu investerer et pænt beløb i forbedringerne på brandstationen og se det som et klart teg på, - sammen med lejeperioden over 10 år - at der er tale om en løsning, der har en pæn lang løbetid.

Publiceret 19 January 2021 16:30