Skolestart: Inde godt - ude bedst
Selvom skolerne ikke længere er påvirket af corona-restriktioner, spiller de stadig en rolle. Skolerne fortsætter nemlig med flere af tiltagene i det nye skoleår.

Nedlukning, tests og fjernundervisning. Hver gang nye krav blev introduceret i kampen mod corona, måtte skolerne med få dages varsel tænke ud af boksen. På tre skoler har oplevelserne sat sine spor på undervisningen – på den gode måde.
»Vi har – af nød - gjort os rigtig mange erfaringer det sidste 1,5 år, men der må vi jo bare sige: ”godt at man nogle gange bliver det,” fordi sikke meget vi har lært.« siger Lene Kirkegaard, skoleleder på Kolind Skole.
Erfaringerne har nemlig ikke kun været dårlige. Tværtimod har flere af tiltagene under coronakrisen åbnet skolernes øjne for nye måder at undervise på. Hver periode med restriktioner har nemlig lært skolerne en masse.
»I den første periode var der meget fokus på, at de voksne skulle være sammen med de samme børn, de måtte altså ikke krydse. Vi havde få undervisere omkring samme gruppe, og det gav noget på trivselsdelen.« fortæller Lene Kirkegaard.
Flere af erfaringerne har været så gode, at skolerne har taget dem til sig som en del af undervisningen. Det kommer eleverne til at mærke i det nye skoleår, men ikke i samme grad som under nedlukningen.
»Opgaven er nu at tage de bedste erfaringer med og sige, at nogle af de her tiltag faktisk betyder, at det giver en masse ro til læring, og andre tiltag skal vi på den anden side skrue lidt ned for igen,« siger Lene Kirkegaard.
Mere udendørs undervisning
Noget af det de har haft rigtig gode erfaringer med på Kolind Skole er udendørs undervisning, og den oplevelse er de ikke ene om. På Molsskolen vil de også i det kommende skoleår prioritere udeundervisning.
»Vi har aftalt, at det skal være et indsatsområde i det kommende år – at vi bliver bedre til at have udeskole,« siger skoleleder Claus Peter Olesen
»Nu ligger vi selvfølgelig også fantastisk i forhold til at kunne bruge udearealet. Når vi bruger de områder som ligger i kort afstand fra skolen, og nogle gange flytter noget almindelig undervisning derud... det giver noget andet. Det skal vi have meget mere af i det kommende år,« fortæller han.
»Det gør noget ved eleverne, at de selv tager deres taske på og går ind. Det betyder noget, at de selv vælger at gå ind på skolen«
Der har altså generelt været gode erfaringer med udendørsundervisning på Molsskolen. Claus Peter Olesen fremhæver dog, at det på ingen måde betyder, at al undervisning i fremtiden skal rykkes udenfor.
»Der er selvfølgelig noget undervisning der egner sig bedst inden døre. Det er knap så hensigtsmæssigt at have kemi på stranden eller se et videooplæg i en skov, men der er rigtig meget undervisning, som bliver bedre, når det flyttes udenfor, så udeskole skal vi have mere af” konkluderer han.
Eleverne sættes af udenfor
På Rosmus Skole har de også haft stor succes med at søge udenfor for »at finde nye læringsrum,« som skoleleder Lars Robdrup formulerer det. Det vil de fortsætte med i det nye skoleår, men det er ikke den eneste positive erfaring de tager med sig fremadrettet.
»I forhold til de yngste elever har vi haft gode erfaringer med, at de selv går ind på skolen. Der er rigtig mange børn, der er vokset ved, at de ikke er blevet fulgt ind af deres forældre, så en af de ting jeg har skrevet ud til forældrene, er, at vi skal forsøge at fastholde den rutine.« fortæller Lars Robdrup.
»Der er bare forskel på at have 28, og på at have 15 elever på et hold i klassen«
De erfaringer deler de på Kolind Skole. Indtil videre fastholder de nemlig også princippet om, at forældrene afleverer deres børn udenfor.
»Det gør noget ved eleverne, at de selv tager deres taske på og går ind. Det betyder noget, at de selv vælger at gå ind på skolen,« siger Lene Kirkegaard.
Kortere dage og flere voksne
Generelt kan flere tiltag i det kommende skoleår ses i lyset af corona-perioden. D. 1. juni offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet, at skolerne i det kommende skoleår fortsat kan gøre brug af en række frihedsgrader. På Kolind Skole betyder det blandt andet, at skoledagen for nogle klassetrin bliver kortere.
»Beslutningen om de øgede frihedsgrader kom ret sent i forhold til planlægningen af det nye skoleår, men vi har gjort det på den måde, at vi har afkortet skoledagene for nogle klassetrin, og gjort det muligt, at der er flere lærere på i løbet af skoledagen,« fortæller Lene Kirkegaard.
Det samme gør sig gældende på Molsskolen, hvor de også har brugt de øgede frihedsgrader til at lave nogle mindre hold.
»Der er bare forskel på at have 28, og på at have 15 elever på et hold i klassen,« siger Claus Peter Olesen.
Den betragtning er de enige i på Rosmus Skole.
»Vi har udnyttet det i indskolingen, hvor vi har gjort skoledagen lidt kortere, og konverteret nogle understøttende undervisningstimer til timer med to voksne,« fortæller Lars Robdrup.
Han understreger desuden, at den største prioritet i det kommende skoleår er at genskabe fællesskabet. Både i klasserne, årgangene og på hele skolen.
»Det er jo en af de ting vi har kæmpestor fokus på. Vi har givet klasserne mulighed for at lave ekstra overnatninger, ekstra ture hvor man er sammen på årgangen, hvor man er sammen om andre ting end læring.«