Naturnationalpark: Menighedsråd opfordrer Miljøministeren til at pille Kaløskovene af brættet

Menighedsrådet for Thorsager, Bregnet og Feldballe sogne protesterede i en skrivelse før jul til Miljøminister Lea Wermelin over planerne for Naturnationalpark Kaløskovene.

Artiklens øverste billede
Den smukt placerede Bregnet Kirke er sognekirke for borgerne i Rønde. Menighedsrådet frygter, at bliver Naturnationalpark Kaløskovene en realitet, vil det få vidtrækkende konsekvenser for fremtidens kirkeliv. Arkivfoto

Miljøminister Lea Wermelin (S) har udskudt beslutningen om, hvilke sidste ti områder der skal blive til naturnationalparker. Det meddelte hun kort før jul.

De første fem naturnationalparker er udpeget. De kommer til at ligge i Fussingø, Gribskov, Stråsø, Tranum og Almindingen.

En naturnationalpark er defineret som et større sammenhængende naturområde uden skov- og landbrugsproduktion, der skal forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn med henblik på, at naturen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne præmisser.

Ministerens beslutning om at udskyde betyder, at Kaløskovene og Naturnationalpark Mols Bjerge fortsat optræder på bruttolisten over potentielle kandidater til de sidste ti pladser.

Vi protesterer

Menighedsrådet for Thorsager, Bregnet og Feldballe sogne skrev før jul til Miljøministeren og udtrykte i skrivelsen i klare vendinger store bekymringer over planerne for Naturnationalpark Kaløskovene, som menighedsrådet i skrivelsen anerkender endnu ikke er særligt detaljerede, men dog detaljerede nok til, at der er grund til at råbe vagt i gevær.

Menighedsrådets bekymringer går på følgende:

  • Indelukket vs. åben kirke

De tre sogne har formuleret en vision: »…at være åbne for det omgivende samfund.«

»Naturligvis indeholder denne vision også en forståelse af åbenhed i overført betydning, men forestillingen om en ’indhegnet’ kirke og kirkegård står, i vores optik, i stærk kontrast til den tilsigtede åben- og nærhed. Kirkens brugere ønsker IKKE at krydse hegn for at komme i kirke eller besøge gravsteder.«

  • Adgangsforhold

»Bregnet Kirke er den lokale sognekirke for Rønde by, og mange lokale går til kirken til fods. Kirken besøges af rigtig mange på både hverdage og til kirkelige handlinger, og en besværliggørelse af adgangen (f.eks. færiste) kan give store udfordringer for børn, børnefamilier og ældre (f.eks. med rollator).«

Færiste et problem

  • Værdighed for ligtog

»Passage med et ligtog hen over færiste forekommer uværdigt for transport af lig. Både lig og kistepynt kan rystes under denne transport. Dette problem vil være hyppigt tilbagevendende, da der holdes mange bisættelser og begravelser i Bregnet Kirke, ca. 2 hver uge.«

  • Skæmmet udsyn fra en smukt beliggende kirkegård

Udsigten fra Bregnet Kirke og kirkegården er et stort aktiv.

»Her er et uspoleret syn til mark, skov og Kalø Slotsruin som danner en yndet baggrund for bryllups-, dåbs- og konfirmationsfotos. Tanken om at spolere dette med et hegn vil skabe stor utilfredshed blandt byens borgere, ligesom der heller ikke er nogen af os der ønsker, at udsigten fra kirke og kirkegård mod kyst og slotsruin på sigt skal forsvinde i krat og skovdannelse,« anfører Menighedsrådet.

  • Tanker om skovkirkegård

Menighedsrådet går med overvejelser om at etablere en skovkirkegård i den del af skoven, som tilhører kirken.

»Vi finder det skæmmende, hvis en sådan markeres af et elektrisk hegn som vil virke unaturligt i de omgivelser,« lyder kritikken fra menighedsrådet, der slutter skrivelsen af med en appel på baggrund af de fem anførte kritikpunkter:

»Vi vil derfor appellere til, at planerne om Naturnationalpark Kaløskovene tages af bordet.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.