Jæger i Zimbabwe og Mozambique
HELGENÆS Hvordan er det egentlig at gå på jagt i de to afrikanske lande Zimbabwe og Mozambique? Sandsynligvis meget anderledes end i en dansk bøgeskov.
Karsten Pedersen har været på jagt mange steder i verden og har på denne måde stiftet bekendtskab med forskellige kulturer.
Det fortæller han om ved et arrangement i Kulturhuset Helgenæs Præstegård søndag 28. april. Her vil Karsten Pedersen fortælle om jagt i Zimbabwe og Mozambique og de indledende forberedelser: Hvordan kommer man på ideen, om hvilket land og område man gerne vil til? Hvordan arrangeres turen, hvordan går man på jagt, hvordan er lokalbefolkningen, hvem bestemmer, hvilke dyr man må nedlægge?
Entré: 50 kroner for medlemmer, 75 kroner for ikke-medlemmer. Arrangementet begynder klokken 14.