100 små magiske universer af glæde i skrin

Hvis livet leves ByJoanna, så er det farverigt. Det er de 100 skrin også, som Joanna Persson udstiller på Fuglsøcentrets årlige påskeudstilling.

Artiklens øverste billede
100 af skrin som disse udstiller kunstner Joanna Persson på Fuglsøcentrets påskeudstilling. Privatfoto

Hun hedder egentlig Joanna Persson, men kunstnernavnet er ByJoanna. De to kan dog slet ikke skilles ad, for Joanna Persson er sin kunst og kunsten er hende. Begge dele nærværende og noget, man ikke lige overser. Fuld af farver, fortællinger og tingel-tangel. Umiddelbar og ligetil, men med skabertrang så stor som universet, der dog, ifølge Joanna Persson, kan være i selv den mindste lille prik på et stykke papir. Hun har boet i Ebeltoft i mere end 30 år, og igen i år er hun at finde på Fuglsøcentrets årlige påskeudstilling med andre lokale kunstnere fra Syddjurs.

Meningen er, at man skal blive forundret eller smile eller få en eller anden reaktion, når man åbner dem. Kunsten skal skabe forbindelse til modtageren. Ellers er det sgu lige meget.«

Joanna Persson, Syddjurskunstner

Man åbner en verden

72-årige Joanna Persson bor i dag i et almennyttigt, gult etagebyggeri midt i Ebeltoft., som med sin anonyme tilstedeværelse nærmest forsøger at skabe en balance i forhold til det farverige og magiske univers, kunstneren har forvandlet lejligheden til. Her er skuffer og skabe fuld af ægte perler, sten, gudinder, paladser, drager, blomster, muslingeskaller og alverdens tænkelige dimser af stof, glas og pap. Tingene er samlet gennem et liv, og bruges nu til at udsmykke de 100 skrin med. Skrinene er købt i genbrug, og for de flestes vedkommende pyntet udenpå - og for alles vedkommende med en lille ting indvendig. Flere af dem er lavet med lidt hjælp fra en af Joanna Perssons venner, som hun kalder sin handyman, nemlig lokale Kim Dierkes.

De 100 skrin fylder en del i lejligheden lige nu, hvor de står stablet i poser og plastikkasser, klar til deres livs øjeblik, når de side om side til påske skal udstilles på et langt bord flankeret af et ”må gerne røres” skilt som rygstøtte.

»De er alle sammen forskellige og dybt personlige. Hver og en af dem er lavet af en fortælling fra mit liv, fordi materialerne, jeg har brugt, er samlet gennem hele mit liv. Det er som en lille historie, jeg giver videre. Meningen er, at man skal blive forundret eller smile eller få en eller anden reaktion, når man åbner den lille verden. Kunsten skal have forbindelse til modtageren. Ellers er det sgu lige meget.«



Det smukke er nok

Det er faktisk mange år siden, hun første gang ud af det blå fik tanken »Man kunne jo også lave 100 skrin,« men det er først nu, der er tid og økonomisk sikkerhed i form af den månedlige folkepension, at hun har realiseret projektet.

»Der har bare lige som ikke været tid før på grund af børn og mænd og skilsmisser og andre projekter, som livet har lagt foran mig,« siger hun på den måde, hvor man ved, at hun ikke længere gider at pynte på sandheden, men siger tingene som de er. Og dog, for sådan arbejder hun ikke i sin kunst. Her gider hun ikke længere ærligheden.

»Engang havde jeg brug for at vise virkeligheden ved for eksempel at male en lille sort plet i et lyst maleri, for sådan er livet jo, men Det gider jeg ikke mere. Nu skal skønheden bare vælte frem. Det smukke er nok. Jeg viser verden, sådan som jeg synes, den skal være. Og den er jo vidunderlig. Folk er nogle røvhuller, når de maler den grå. Livet er fortryllende.«

Derfor er de 100 skrin en eksplosion af farver, især lyserød, og nogle gange nærmest kitschet smukke i overdrevet grad. Men det er helt med vilje.

»Da jeg var ung studerende på kunstakademiet, herskede der en bestemt kultur. Kunsten skulle være klassisk, smagfuld og stram, og en stor, fed pink papirblomst var i hvert fald ikke velset,« griner hun, mens hun holder et skrin op, hvor blomsten næsten er større end skrinet selv.

»I dag er jeg skide lige glad. Jeg laver kunst for kunstens skyld. Små magiske universer af glæde i kasser.«

Joanna Persson troede, at hun i processen med at lave 100 skrin, ville gå lidt træt i det, men det er hun ikke. Tværtimod.

»Jeg er slet ikke færdig. Jeg kommer til at lave mange flere, og sikkert også flere udstillinger,» afslutter hun.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen