Fund fra Djurslands forhistoriske dyreverden er begyndt at dukke op

Lidt større end en hånd er den knoglestump, som sandsynligvis er fra en mammut, og som blandt andre fund er dukket op som led i Nationalpark Mols Bjerges efterlysning af gamle fund af knogler, takker og tænder. Knoglestumpen er tung og bærer præg af at have været transporteret med sten og grus i strømmende smeltevand.

»Knoglen må have været meget stor, og da der kun fandtes mammut, rensdyr og moskusokse dengang, så indikerer størrelsen, at der nok kun kan være tale om mammut,« siger biolog i Nationalpark Mols Bjerge Jens Reddersen om et fundet.

Nationalpark Mols Bjerge har i en ny borgerkampagne opfordret til, at man kigger i gemmerne og på loftet i håbet om, at flere fund vil dukke op. En opfordring, der har ledt til flere spændende fund.

Tidligere modtog museerne ofte fund af gamle knogler og lignende, der blev opdaget i forbindelse med blandt andet tørvegravning. I dag bliver grusgravning og drænarbejde gjort med store maskiner, og fundene af forhistoriske dyr er derfor svundet ind.

Arvede et oksehorn

Ud over knoglestumpen, der formentlig stammer fra en mammut, har Jens Reddersen også fået indleveret en modtaget en hornstejle fra en urokse. Det er Ellen Møller fra Ryomgaard, som har arvet den fra sin far, der var smed i Thorsager. Hendes far har nok overtaget hornstejlen i forbindelse med et huskøb,da den tidligere husejer gravede tørv i Dagstrup Mose nær Thorsager i 1940-50’erne. Et andet fund er en hel vildsvinetand, som er fundet i Holme ved Ebeltoft af Olav Sørensen omkring år 2000, og som nu også er indleveret efter Jens Reddersens efterlysning. Tanden blev fundet en halv meter nede i jorden i forbindelse med drænarbejde i en tidligere mose. Derudover fandt Nationalpark Mols Bjerge, allerede før efterlysningen blev skudt i gang,frem til et 4.700 år gammelt krondyr-gevir, der har hængt på Rugaard Gods, men som en såkaldt kulstof-14 bestemmelse kunne afsløre, var flere tusinde år gammelt.

Der er mere derude

Efterlysningen har ledt til flere fund, men biolog Jens Reddersen håber, at endnu flere borgere vil henvende sig med interessante knogler

»Vi tror, at der er langt mere derude, så vi håber, at endnu flere borgere vil kigge efter i gemmerne, om der skulle være stumper af knogler, ben eller tænder,« siger Jens Reddersen, som også opfordrer folk til at spørge eksempelvis bekendte eller naboer.

For det kan både være knogler og horn, folk selv har fundet, eller der kan være tale omarvestykker, som det har været set i flere tilfælde. Fundene er alt sammen genstande, der har været bevaret i private samlinger og derfor ikke er registreret hos museerne. Skal fundene fra gamle tørvegravninger og drænarbejde findes, mens det stadig kan huskes, hvor og hvornår tingene er fundet, er det ved at være sidste udkald.

For Nationalpark Mols Bjerge er fundene vigtige, for de skal være med til at skabe endnu mere viden om de dyr, der engang har sat sine ben på Djursland. For særligt interessante fund har Nationalparken mulighed for at få knoglerne ret præcist aldersbestemt ved en moderne kulstof-14-datering.