Et godt yver og ingen klimaskam. Landbrugsmessen er tilbage

»Et dejligt stort forparti med patterne perfekt placeret. Stramt og velmarkeret yver. Herudover har hun gode ben og en slank, smidig krop.«

De ord er nogle af de første, der gjalder ud over Landbrugsmessens festplads ved Gl. Estrup ved Auning lørdag formiddag ved 10-tiden. Og hvis man ikke ved, hvad der bliver beskrevet, ville man jo kunne komme i frygtelig klemme, men der er selvfølgelig tale om en ko. En Holstein sortbroget malkeko, helt præcist nummer 1244, som netop har vundet første kåringsrunde på grund af sine flotte malkeorganer, lækre ben og smidige krop.

»I dens yver er lige nu omkring 25 liter mælk, og den bliver malket to gange i døgnet,« fortæller Thomas Ullner fra Kolind, som kommer bærende på en kasse fuld af præmierosetter til de heldigste af køerne.

Han har hjulpet til på messen siden 1990, og synes, det er noget så godt at komme i gang igen efter tre års pause.

»Her kan land og by mødes, og det er lige som den grundlæggende ide med messen, synes jeg.«

Ved siden af er tre pensionerede, hvidkitlede mejerister trukket ud af osteteltet.

»Vi hørte nogen, der snakkede om gode ben og stramme forpartier. Den slags er vi ikke blevet for gamle til. Så må osten lige vente,« griner de.

Med et glimt i øjet beskriver de sig selv som nogle af landets bedste mejerister.

»Vi har nået en alder, hvor vi holder øje med, at de andre gør det ordentligt, men vi er kommet her på messen i mange år.«

Selv om fødevarer også tidligere har spillet en rolle på messen, så er der i er fyret ekstra op under gryderne.

Spisekammeret Norddjurs

Et nyt fokus på årets messe er nemlig mad. Mad lavet af lokale råvarer fra Norddjurs naturlige spisekammer. Der er således opsat et område midt i det hele, inspireret af street food-konceptet, og ikke langt derfra er en anden stor satsning, nemlig teltet Spisekammeret, hvor mad skal udforskes, laves og spises hen over weekenden.

Kasper Bjerregaard, borgmester i Norddjurs Kommune, åbnede officielt teltet.

»Dejligt, at Landbrugsmessen igen er åben. Og skønt, at der i år er særligt fokus på at bruge vores lokale råvarer. Den tilgængelighed, vi har her i kommunen af forskellige produkter er jo stor og alsidig, og vi vil gerne markere os i forhold til det. Det er der jo heldigvis også andre, der har opdaget, og derfor får teltet her besøg af stjernekokke i løbet af weekenden, som skal vise, hvad vores lokale råvarer kan blive til af lækker mad.«

Lige bag ved Kasper Bjerregaard uden for teltet har foreningen BlivNaturligVis taget plads, bl.a. med en buk uden mave, der hænger på hovedet og lige om lidt skal flås, parteres, steges på bål og serveres for dem, der har lyst.

»Jeg holder meget af naturen i Norddjurs, men jeg er nok ikke så outdoor, at jeg lige flår den buk der,« griner Kasper Bjerregaard og tilføjer:

« Men jeg vil meget gerne spise den.«

Spisekammer-teltet bliver fremover et fast indslag på pladsen med besøg af kendiskokke og lokale producenter på scenen sammen med museumsdirektør Bettina Buhl fra Det Grønne Museum.

Ingen klimaskam

Måske har folk trængt til at genbesøge en tradition. Måske har nye tiltag fra Landbrugsmessen gjort nogle nysgerrige. I hvert fald var køen lang, da pladsen åbnede lørdag formiddag.

Nogle af dem er Magnus Bønløkke fra Trustrup og hans to sønner på 7 og 9 år, som er godt i gang med at slå på hammermaskinen, så klokken bimler, inden de senere skal over og se traktortræk.

»Vi er selv bønder, så derfor er vi her. Det er hyggeligt, at det kan samle så mange folk både udefra og lokale.«

Selv dyrker han sin jord med metoden ’conservating agriculture’. Den vinder mere og mere frem i Danmark og betyder meget forenklet, at man lader jorden passe sig selv efter såning. Det giver sundere afgrøder, sundere jord og flere insekter og planter, fortæller han.

»Men hvordan er det egentlig at være landmand i dag, når I er så udskældte i forhold til klimaet. Mærker du klimaskam?«

»Overhovedet ikke. Jeg ved, at det, jeg gør, er godt. Jeg skaber sunde afgrøder i et sundt landbrug, så den mærker jeg slet ikke. Jeg er stolt af det, vi laver.«

Traktortræk trækker

Den stolthed har formanden for Djurslands Landboforening også, Hans Gæmelke, som var at finde i foreningens messetelt. Lige nu oplever han en generel ændring i folks måde at tale om landbruget på.

«Situationen i verden gør, at flere har opdaget, hvor vigtigt det er, at vi kan producere vores egne fødevarer. Her på messen kan vi vise, hvad landbruget står for og måske bygge lidt mere bro til kritikerne og dem, der ikke ved så meget om det, vi laver. For ved du hvad, vi er faktisk ikke problemet, vi er en del af løsningen.«

Mens der rundt på pladsen bl.a. foregår børnedyrskue, alpacavæddeløb og cowboyshow, så er snakken om det gode yver overdøvet af en højtaler, der lover store, stærke arme og muskelkraft. Da det jo heller ikke er at kimse ad, trækker en del folk over for at se de nordiske mesterskaber i skovhuggersport, med discipliner som øksekast og -hug.

Her skal den forsvarende danske og nordiske mester i stående hugning, Brian Palsgaard, netop til at svinge øksen, og det gør han så overbevisende, at han hugger sin stub over på kun 15. sek.

To drenge rejser sig. De skal videre, over at have en god plads til traktortræk, der starter lige om lidt, og som er det, der har trukket dem på messe.

Om man er til landbrug, skovbrug, præmietyr, ponyer, tovtrækning, traktortræk, street food eller nyflået buk, så findes det på Gl. Estrups Landbrugsmesse. Om det lykkes at skabe bro mellem land og by er mere usikkert, men man kan jo lige så godt have det sjovt, imens man prøver.