En oase midt i Hornslet: Theresa Hjort binder blomster i baghaven

På en lille villavej midt i Hornslet ligger en baghave, der ikke ligner alle andre. Haven er et sirligt, mini-økosystem, hvor små stier smyger sig mellem frugttræer og fine blomstermarker. Bagerst i haven står et shelter ved siden af en lounge terrasse med en hængekøje, hvor man kan kigge over til drivhuset, der huser de temperaturfølsomme grøntsager. Her holder Theresa Hjorth og hendes familie – manden Thomas, og sønnerne Felix og Louis – til. Det er ikke tilfældigt, at deres have på mange måder minder om en side fra et eventyr. Theresa Hjorth brænder nemlig for blomster, og fra hendes have har hun startet sit eget blomsterbinderi: Blomstervang.

»Jeg har dyrket blomster i mange år. Hele blomstervang startede egentlig med, at jeg i 2019 begyndte at dyrke blomster til vores eget bryllup. Vi skulle giftes i 2020, og vi ved jo allesammen, hvordan det år var. Derfra har det taget en lille smule overhånd kan man sige,« fortæller Theresa Hjorth med henvisning til corona-krisens indtog.

Frøene til Blomstervang blev for alvor plantet i efteråret 2021, mens hun var på barsel med hendes yngste, Louis. Hun sagde derefter sit gode job op, og satsede hele butikken – på butikken.

Skjulte stier

Theresa Hjorth driver Blomstervang fra sit eget hjem. Der står hverken noget skilt ud til vejen eller Blomstervang på postkassen. Derfor prøver hun at skabe synlighed gennem andre kanaler blandt andet Instagram og byens Facebook-gruppe, men også ved at være fysisk tilstede på andre måder.

»Jeg har været til vores markedsdag her i maj, hvor jeg prøvede at gøre lidt opmærksom på mig selv. Der er ikke så mange, der ved Blomstervang findes endnu, så det er stadigvæk noget jeg arbejder på. For det er jo lige præcis her, jeg gerne vil sælge mine blomster - lokalt.«

Det er nemlig et kerneområde i hendes virksomheds vision: bæredygtighed

»Jeg er ikke interesseret i at sælge dem til Viby J. De er til Hornslet, Mørke og Ryomgaard. Det der er i nærområdet. Mine buketter er dyrket lige her i haven. Uden kemi og i pagt med naturen.«

Det er nemlig vigtigt for Theresa Hjorth at efterlade jorden bedre end hun fik den. Derfor skal folk kunne købe blomster med god samvittighed. Hun tænker meget i at indsamle regnvand i forskellige beholdere rundt om i haven, så haven kan fodre sig selv.

»Jeg tænker meget i tørketålende planter, og man kan få en del planter, der godt kan tåle en del tørke, og det er jo noget, vi allesammen er nødt til at tænke på i fremtiden. Så det handler både om økonomi og miljø.«

Et andet trick som Theresa Hjorth bruger er at plante tæt. Dermed holder blomsterne bedre på vandet. Samtidig kan man smide hendes buketter i kompostbunken, når de har aftjent deres levetid, da hun ikke bruger noget, der ikke kan nedbrydes i naturen - selv papiret som buketterne er pakket ind i.

Havens tre funktioner

Selvom familien har en stor have, så er alle afkroge alligevel taget i brug. Theresa dyrker forskellige steder rundt om i haven. For eksempel har hun et område med billebed, hvor der hun dyrker blomster, men henblik på, at det skal være fordelagtigt for insekterne, som de prøver at passe godt på i haven.

Længere nede i haven, forbi kirsebærtræet ligger havens lille blomstermark, som Theresa Hjorth selv byggede under hendes barsel. Det involverede blandt andet to tons grus. Det er dog ikke ukompliceret at drive forretning fra ens hjem, fortæller hun.

»Mest af alt er det dejligt. Meget af det jeg gerne ville, var at være tæt på familien. Nogle gange kan det være lidt svært at adskille fritid og forretning. Det forestiller jeg mig, at de fleste selvstændige kan sætte sig ind i uanset om man arbejder fra ens egen matrikel eller ej. Jeg tænker på blomster 24/7, så det kan nogle gange være lidt svært at adskille.«

Theresa Hjorth beskriver sig selv som en urban, mikro-blomsterbonde, og ifølge hende er der tre ting, som familiens have skal kunne.

»Den skal være noget for Blomstervang. Den skal være noget for dyrene som bor i haven. Da vi både får besøg af egern, pindsvin, fugle og insekter. Og så skal den selvfølgelig også kunne være noget for vores familie. Der skal være plads til drengene. De skal kunne spille fodbold uden at de behøver og passe alt for meget på.«

Drømmer om egen mark

Drømmen lige nu er, at hun på sigt kan leve af at binde blomster. Det kræver dog en del buketter, for at det kan løbe rundt.

»Det kunne være fedt at få et stykke mark i nærheden, så jeg kunne dyrke endnu flere blomster og udvide lidt. Til vinter vil jeg satse ret meget på tørrede blomster.«

Hun sælger ikke planter som det er lige nu, men det håber hun på at kunne gøre næste år. Selvom hun har satset stort på at starte sin virksomhed, så er hun ikke alt for bekymret, hvis det en dag går galt. For som hendes mand siger: hvis det hele går i vasken, så har vi i det mindste en pæn have.