Det glemte jubilæum: Hanne Sloth har set Ebeltoft gennem butiksruden i et kvart århundrede

Da undertegnede første gang løb på Hanne Sloth tilbage i efteråret, var det under en rundspørge blandt butikker i Ebeltoft bymidte, og Hanne Sloth Mode på Adelgade var første stop. Som tillægsspørgsmål fik hun lov at svare på, hvor længe hun havde været indehaver af butikken.

»25 år«, svarede hun.

Har du så holdt jubilæum?

»Næ, det har jeg glemt.«

Derfor aftalte vi at mødes igen senere og tale sammen om det jubilæum, hun glemte at fejre i begyndelsen af 2022.

»Jeg tror ikke, der er nogle, der har tænkt over, jeg har været her så længe, for jeg har jo bare været her altid. Jeg har heller ikke selv tænkt på det. Pludselig gik det op for mig efter et halvt år: ’Gud, jeg har haft jubilæum’,« fortæller hun, som det første, da vi mødes igen.

Nærmest ved et tilfælde

Glemsomheden kan også skyldes, at for Hanne Sloth startede tilværelsen i dametøjsforretning år tidligere. I 1985 kom hun til Ebeltoft og tilbage til det Djursland, hvor hun er født. Hun havde været i Struer og på Sjælland for at uddanne sig til økonoma - der står for mad og diætplanlægningen i institutioner.

Hun faldt i snak med indehaveren af tøjforretningen lettere tilfældigt.

»Jeg har jo ellers så svært ved at komme i kontakt med mennesker,« siger Hanne Sloth og slår en stor, ironisk latter op, som hun ofte gør, når hun fortæller. Og efter et par korte snakke er det ikke vanskeligt at se, at hun er alt andet end tilbagetrukken.

Indehaveren hyrede Hanne Sloth ind til først at gå modeshow, senere til at arbejde i forretningen og tog efter et par år, hvor butikken skiftede ejer, også over på den daglige drift, da den indehaver blev syg.

1. januar 1997 blev forretningen officielt hendes.

»Det er egentlig gået fuldstændig over mit hoved, at jeg har været her så længe. Når jeg tænker på butikken, føles det ikke som så lang tid. Jeg kan jo godt se, der er sket meget, men når jeg går her i det daglige, tænker jeg ikke, der er gået så lang tid,« siger hun.

Hun havde egentlig aldrig forestillet sig, hun skulle være tøjbutiksdrivende.

»Man skal tage springene i tilværelsen, og jeg har altid været glad, hvor jeg var. Men havde nogen spurgt mig, da jeg gik i skole, om jeg skulle stå i butik eller have en butik, så ville jeg nok have sagt ’eeeej, det skal jeg i hvert fald ikke’. Det var nok det sidste. Men min livsfilosofi er: Hvo intet vover, intet vinder. Det skal ikke være så kedeligt altid,« siger hun.

Fru Grosserer Dittens død

Så gennem mere end 25 år har Hanne Sloth kunnet se verden, menneskene og Ebeltoft forandre sig gennem butiksruderne på Adelgade. Især vores tilgang til det at købe modetøj har ændret sig. Da Hanne Sloth kom ind i forretningen, var butikken også mere Damernes Magasin end Tøjhuset for de Matador-kyndige.

»Det var en fin butik, hvor fine damer kom og handlede. Vi havde faste kunder fra Aarhus, Randers og selvfølgelig Ebeltoft. Nogle gange kommer der nogle ældre damer ind og siger: ’Her er godt nok forandret’. Ja. Vi var nødt til at appellere bredere. Fru Grosserer Ditten og Datten eksisterer jo ikke mere,« siger Hanne Sloth.

Dengang var tøjforbruget et andet, end det er i dag, fortæller indehaveren. Man opdaterede garderoben til forår og efterår og købte sæt, der kunne matches på kryds og tværs og bygges videre på. Tøjet var kvalitet - og kostede derefter - og kunne holde i mange år.

»Jeg synes, det er på vej tilbage igen. Man bliver miljøbevidst og bevidst om at genbruge sit tøj. Før skulle man bare have noget for at smide det væk igen. Da jeg startede, var der kvalitetsbevidsthed. Det ser jeg vende tilbage,« siger Hanne Sloth.

Kunsten at være synlig

Men Hanne Sloth har ikke kun betragtet, hvordan de butikker og handlende i Ebeltoft har ændret sig gennem de sidste mange år. Hun har også kastet sig selv hovedkulds ind i arbejdet med at udvikle forretnings-, turist- og kulturliv i byen. 

Gennem sit virke som først næstformand og fra 2004 formand for Ebeltoft Handelsstandsforening har hun længe været vævet ind i købstadens kommercielle liv - i sine mange andre ”fritids”-engagementer er hun vævet ind i så meget andet også.

»Jeg slider ikke på gulvtæppet derhjemme,« som hun selv formulerer det. 

»Jeg synes, at formandsposten i Handelsstandsforeningen kræver, at du er synlig udadtil, og du også beskæftiger dig med turisme. Og jeg synes, man skal orientere sig. Jeg kan godt lide at vide meget, der skal helt ikke være noget, der går min næse forbi. Det kunne jo være, jeg kunne bruge det. På den måde kender jeg mange og har et stort netværk,« siger Hanne Sloth.

Hvad har vægtet højest i dit arbejdsliv - at drive forretning eller være omkring mennesker?

Hanne Sloth skraldgriner af spørgsmålet, inden hun svarer:

»Det at møde mennesker. Når jeg har præsenteret mig, er der før nogen, der har sagt: ’Hanne, har du ikke også en butik?’ Nå jo. Det at repræsentere erhvervslivet er nok det største for mig. Så har jeg en butik, som jeg skal prøve at leve af ved siden af,« fortæller hun.

Mens vi taler, kigger en af Hanne Sloths venner indenfor. Han er bare kommet for at læse avisen, som han ofte gør, og bliver hængende i en halv times penge, inden han smutter igen. For sådan er det også i Hanne Sloths forretning.

»Så kommer folk ind og får en kop kaffe, ringer herned og sludrer eller kigger forbi for at høre til lidt af hvert. Jeg er sådan en, folk henviser til, for jeg ved det hele. Jeg er et lille turistbureau også. Jeg elsker det. Nogle gange tænker jeg: ’Du taler dem ihjel, Hanne’, men sådan er det. Man kan godt komme ind uden at købe noget,« siger hun.

»Det er, som det skal være. Det er jo også det fantastiske, jeg er min egen herre. Der er ingen, der herser med mig, for jeg står selv for det. Og så har jeg den frihed, at jeg kan holde i morgen, hvis det skulle være.«

Et rigt liv

Pensionisttilværelsen, som Hanne Sloths dåbsattest i efterhånden nogle år har tilladt hende, er dog begrænset til januar-måned, uden for højsæsonen, hvor hun som oftest lukker butikken og tager med sin mand til Gran Canaria. Ellers bruger hun sin frie tid til de fem børn og 12 børnebørn, de to har mellem sig.

Butikken forbliver åben, så længe hun har det godt. Hanne Sloth trives ikke med lediggang - eller at sidde stille i det hele taget.

»Det kan jeg gøre, når jeg bliver gammel. Altså RIGTIG gammel. Jeg er kun 73 nu,« siger hun og slår sin karakteristiske latter op.

»Jeg har haft et rigt liv, og jeg har elsket hvert sekund. Der er ingen mennesker, der ikke også har torne på roserne, sådan er det, og sådan skal det være, for det udvikler dig. Det modsatte er slet ikke sundt,« siger hun.

Men helt glemt er jubilæet alligevel ikke, for Hanne Sloth har, siden vi talte sammen, alligevel fundet på at markere sit jubilæum - et år for sent - og holder åbent hus den 2. januar 2023 fra 10 til 17 på Adelgade 1.