Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Man rystes i sin grundvold over fanatiske biologer

Artiklens øverste billede

"Man bliver lidt rystet over artiklen i Ebeltoft Folketidende 17. marts 2021. Det der ryster mig er, at man her præsenteres for en biolog, der på Molslaboratoriets vegne, forsvarer, at det er helt ok at flere af de udsatte heste og køer er døde af sult i den forgangne vinter, fordi det nu en gang er naturens orden, og fordi det er meget vigtigt, at græsset gnaves helt ned så tandbælg kan vokse hele 2 cm op. Det er jo grotesk, at man vægter en ret undseelig plante højere end levende dyrs velfærd.

Jeg er godt klar over, at der også tilgodeses mange andre naturforekomster med udsætningen af dyrene, men jeg gad vide, hvem der, i et ellers civiliseret samfund, vil kunne nyde at vandre i en rig og varieret natur, hvis den også er præget af udsultede og døde dyr. Han påstår i artiklen, at dyrene ingen skade tager af at sulte. Det gælder vel kun dem, der overlever og ingen ved hvilke bivirkninger de overlevende må trækkes med efter at have været udsultet og været tvunget til at spise giftige planter for at overleve.

Med alle de forsvar han fremfører for at lade dyr passe sig selv for at få skabt ægte natur, bomber han dyreværnslovgivning 100 år tilbage, og jeg gad nok vide, hvilke ramaskrig der ville lyde i samfundet, hvis danske landmænd begyndte at holde husdyr efter de samme principper, og jeg synes ærlig talt, at politikerne skal se og vågne op og ikke lade fanatiske biologer styre dem ud i en målsætning som indebærer, at store dele af vores nationalparker nødvendigvis skal genskabes som overdrev og vel at mærke ved at lade indhegnede dyr gå for lud og koldt vand og så oven i købet kalde det ægte natur.

Mig bekendt er overdrev en kulturskabt naturtype, hvorimod løvtræ og krat var den egentlige natur, også i Mols Bjerge, og den var i hvert fald ikke præget af menneskers og græssende dyrs indgriben. Hvis man vil bevare overdrev og de naturtyper der er knyttet til et overdrev, så klip dog græsset i stedet for Undersøgelser af langtidseffekten af henholdsvis græsning og græsslåning i Sydsverige har vist, at der kun er ringe forskel på de opnåede naturværdier og så bliver der samtidig meget friere adgang til naturen, fordi ingen behøver at bekymre sig om evt. fare ved at færdes i indhegninger blandt store dyr."

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen