Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Tør Syddjurs politikerne og myndighederne prioritere de svage trafikanters sikkerhed ved Dragsmur?

Artiklens øverste billede
Tæt trafik ved Dragsmur. Foto: tilsendt

"Trafik er et evigt tilbagevendende emne og ofte ét, der rummer mange dilemmaer.

Læs også: Dragsmur: Nye kædebomme skal forhindre trafik

I denne tid er der fokus på trafikforholdene i den sydlige del af vores kommune nemlig i Dragsmur. Dragsmur er både historisk set og i nutiden et knudepunkt. Det var her, vikingerne kunne 'drage' deres både over land og slippe for den trælse tur søndenom Helgenæs. Her anlagde vore forfædre den tværgående mur, hvis fundament vi stadig kan ane, men hvis funktion der stadig står mystik om.

Læs også: Debat: Helboer - hvordan undgå at 'Dragsmur' bygges højere?

Og det var her, general Rye forskansede sig og holdt prøjserne i skak akkurat så længe, at han kunne skibe sine tropper af sted til Fredericia og bryde den slesvig-holstenske belejring og dermed sikre én af Danmarks få krigssejre.

Læs også: Helgenæs: Ulykkelig hundeejer har selv kontaktet ældre ægtepar

Så landtrafikken på Dragsmur har historisk set mest været på tværs og drejet sig om begrænsninger. Skulle man i fortiden hurtig og effektivt til og fra området, var søvejen den nemmeste. Sådan er det ikke i dag. I dag er området efter nogles opfattelse et gennemfartsområde – en flaskehals mellem Helgenæs og resten af verden. En lidt kedelig strækning, der helst skal tilbagelægges så hurtigt som muligt, så man kan være i Aarhus og hjemme igen til tiden eller sikre en hurtig og effektiv varefragt.

Læs også: Chikaner - nej tak

Personligt har vi været brugere af vejene i Dragsmur siden 1980’erne – som besøgende på Helgenæs og i en periode med børn i Naturefterskolen. Over de seneste årtier har vores ærinder mest været foranlediget af, at vi er rykket ind som sommerhusbeboere i Dragsmur.

I denne periode har vi set, hvordan trafikintensiteten på de to gennemgående veje, Dragsmurvej og Særbækvej, er taget til.

Der er tonstung landbrugstrafik, store lastbiler, personbiler og motorcykler i én skønsom blanding. Og midt i det forsøger både turister og lokale sig med blødere transportformer på cykel eller til fods. Der er gang i den året rundt, men ikke mindst i sommerhalvåret er trafikken voldsom. Vi har kendskab til alvorlige ulykker og har været vidner til uheld, hvor det kun var et mirakel, at der ikke skete personskade. Når der ikke er sket flere alvorlige ulykker, end tilfældet er, er det fordi de bløde trafikanter føjer sig og så at sige springer for livet.

Som mange andre har vi rettet henvendelse til myndighederne for at afhjælpe trafikproblemet, og vi var meget begejstrede, da der for nylig kom både hastighedsbegrænsning og fysiske anlæg, der kunne dæmpe kørehastigheden.

Ligeså begejstrerede, som vi var for disse helt rimelige og nødvendige tiltag for at gøre trafikken mere sikker, er vi forundrede over, at der nu øjensynligt stilles spørgsmål ved, om de skal opretholdes. Vi forstår, at der er ikke-lokale trafikanter, der prioriterer trafiksikkerheden i området lavt og bare vil hurtigt fra A til B. Dem om det!

Det afgørende er, om myndighederne og politikerne i Syddjurs Kommune kan se, at Dragsmur som så mange andre små naturnære bysamfund er et af de aktiver, vi skal bygge Syddjurs op omkring. Byen ligger i den sydlige port til Nationalpark Mols Bjerge.

Det er Natura 2000-område. Området har et stor friluftspotentiale for både lokale fastboende og de mange sommerhusbeboere, hvoraf vi er mange, der har fast tilknytning til lokalområdet og i øvrigt er borgere i Syddjurs Kommune. Vi er engagerede i, at lokalområdet og kommunen udvikler sig i en naturnær og bæredygtig retning.

Det er trafikken i Dragsmur en lakmusprøve på. Trafik handler her som så mange andre steder om, hvor vi vil hen."

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen