Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Hvorfor har Syddjurs politikerne nikket ja til ny kæmpestor udstykning i Ugelbølle?

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

En gruppe store jordbesiddere har nærmest udstykket de fleste byer fra Hornslet til Rønde gennem årene, hvilket jo selvfølgelig har været godt for kommunerne. Først de små kommuner, som der var før, men nu kun Syddjurs, fordi det har givet en masse tilflyttere og dermed skattepenge i kommunekassen, og en masse penge i kassen til jordbesidderne selv, hvilket er helt ok, da de jo har haft noget jord som har lagt helt ideelt i forhold til disse udstykninger.

Men de lugter åbenbart mere blod, siden de nu skal ødelægge de udstykninger, som de selv har afgivet jord til tidligere med deraf følgende konsekvenser for udsigt og værdi. Sidstnævnte falder drastisk på eksisterende huse, men sådan er det, når nogen kan lugte penge, så tænker man åbenbart ikke på andre mennesker og deres tab, men ene og alene på sig selv.

Nu vil jordbesidderne lave en ny kæmpe udstykning øst for Ugelbølle, den har altid været planlagt til 60 beboelser, hvilket man også kan se ud af den udstykning som hedder Vorregårdsparken, da der her kun er ulige vejnumre på de huse fra 1 til 117, men den planlagte udstykning vil nu blive på over 200 nye beboelser, hvilket er en voldsom forøgelse i forhold til de 60 som hele tiden har været beskrevet i Kommuneplanen.

Hvordan kan det lige lade sig gøre?

Hvis vi lige tager Vorregårdsparken, her var udstykningen klar i 2008 med 59 beboelser. Her er den sidste grund ved at blive bebygget lige nu, hvilket vil sige det har taget 13 år at blive færdig med den udstykning. Så hvor lang tid tror man så, vi skal leve i byggerod i den nye udstykning - 20-25 år?

I 2014 da planen var en udvidelse med en ny udstykning til 60 beboelser, udtalte Naturstyrelsen sig sådan:

Nu hvor udstykningen er planlagt til over 200 beboelser, vil et beskyttet dige også komme til at gå direkte gennem den nye udstykning, og hvis man koger det sammen med det, som Naturstyrelsen skrev tilbage i 2014, hænger denne tilladelse jo slet ikke sammen. Der er sket meget siden 2014, hvordan vi skal passe på vores natur og miljø, men i denne sag mellem Syddjurs Kommune og jordbesidderne går man direkte den modsatte vej og laver projektet væsentlig værre i forhold de 60 beboelser, som der var planlagt.

Nu hvor udstykningen er planlagt til over 200 beboelser, vil et beskyttet dige også komme til at gå direkte gennem den nye udstykning, og hvis man koger det sammen med det, som Naturstyrelsen skrev tilbage i 2014, hænger denne tilladelse jo slet ikke sammen

Ib Meldgaard Møller

Her tilsidesætter man alt naturlig fornuft, og her skider man på alt, hvad der hedder lovgivning og anbefalinger og giver bare los, med alle de chikaner, som det nu giver de beboere, der bor i Ugelbølle i forvejen.

Jeg vil lige nævne nogle stykker:

Berlin muren blev jo brækket ned for en del år siden, og så troede vi alle, at det kapitel var ovre med nye mure, men Trump prøvede med en mur til Mexico. Den blev dog ikke til noget, men nu vil Syddjurs Kommune og jordbesidderne bygge en ny mur. Op imod Vorregårdsparken vil man lave rækkehusbyggeri, hvor ikke bare to beboelser hænger sammen. Man laver et langt byggeri med en masse beboelser og i to etager. Det gør, at de som bor i Vorregårdsparken kommer til og kigge ind i en mur - i stedet for den udsigt som de har i dag ud over Kalø Vig.

Man vil lave en ny rundkørsel på Langkær ud for Østergårdsparken, hvor al trafik skal igennem til den nye udstykning, (200 beboelser x 2 biler). Det vil give en væsentlig forøgelse af trafikken på Langkær som også er en skolevej. Det kan da heller ikke være gennemtænkt af nogen med lidt omløb i hovedet.

Så har vi bassiner til overfladevand, som der vil komme 2 nye af ved siden af det, som er der i dag. Det kan heller ikke være gennemtænkt, at de skal ligge der og være det første indtryk, man får af Ugelbølle.

I det hele taget lugter dette projekt langt væk, men det har man jo set før.

Det er valgår i 2021, så vi må se, hvilken effekt ovenstående får for, hvem der kommer med i det nye byråd.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen