Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Jeg har fokus på hele Syddjurs, Carsten Nørgaard 

Artiklens øverste billede
Borgmester Claus Wistoft (V), Syddjurs Kommune.

»Kære Carsten, tak for din ’røffel’ , jeg mener dog, jeg gennem mine efterhånden 11 år i Byrådet ofte har bevist, at jeg har fokus på hele Syddjurs, og herunder også Ebeltoft.

Jeg har selvfølgelig forståelse for, at du som borger i Ebeltoft har dit fokus her, men jeg forpligter fortsat mig selv til at fokusere på helheden.

I den helhed er jeg også opmærksom på både trafikpres og parkeringsudfordringerne i Ebeltoft i højsæsonen, som lige nu er størst ved ’Nøset’, og du har på ingen måde ret i, at der ikke arbejdes for øget bosætning i Ebeltoft, og her er Ny Malt vel det bedste eksempel på en kommunal medinvestering i et fællesskab, der understøtter bosætningen gevaldigt.

Jeg ved ikke, hvad status er om færgedriften, jeg kan dog konstatere, at der er blevet meget stille om Socialdemokratiets stort opslåede valgløfte fra sidste valgkamp, om at bringe færgedriften tilbage på daglig basis

Claus Wistoft (V)

Sagen er bare, at det er et langt sejt træk, som lige nu udfoldes af byrådet i fællesskab med ’Ebeltoft i udvikling’ , som netop har forelagt en visionær rapport, som et godt input i arbejdet med fremtidens udvikling i Ebeltoft.

Vi har bevaret omfartsvejen i kommuneplanen, men alle ved også at omfartsvejen skal statsfinansieres, hvis den nogensinde skal blive til virkelighed, og her må man med helhedsbriller erkende, at der er andre trafikknaster i Syddjurs som er større og mere afgørende for Djursland, eks. opgradering af motortrafikvejen eller allerhelst motorvej til Grenaa.

Omfartsvejen ved Ebeltoft er ikke opgivet i min verden, men den hænger fortsat ret meget sammen med om der er færgedrift fra Ebeltoft, og selvfølgelig den statslige finansiering.

Jeg ved ikke, hvad status er om færgedriften, jeg kan dog konstatere, at der er blevet meget stille om Socialdemokratiets stort opslåede valgløfte fra sidste valgkamp, om at bringe færgedriften tilbage på daglig basis.

Jeg er helt enig med dig i, at saglige og vedholdende argumenter er vejen frem, så lad os stå sammen om den strategi.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen