Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: PUK-udvalget præsterede opsigtvækkende turn around - sågar med opbakning fra Venstre

Artiklens øverste billede

»Tillykke til beboerne i Ugelbølle Øst! Tillykke med, at byrådets PUK-udvalg på sit møde 12. maj traf nedenstående beslutning om det planlagte byggeri af ca. 150 ny boliger på marken mellem Århusvej, Langkær og Vorregårdsparken, altså marken lige ovenfor ”svanesøen” ved hjørnet af Århusvej og Langkær.

Også tillykke med, at udvalgets beslutning åbenbart er inspireret af det seriøse og konstruktive debatindlæg 11. maj på syddjurs.lokalavisen.dk, skrevet af Casper Drud Nielsen, der selv bliver genbo til de ca. 150 ny boliger.

Personligt glæder jeg mig over, at byrådets udvalg nu anmoder kommunens embedsmænd om at lave et helt nyt lokalplanforslag, hvor der er to markante forbedringer:

a) de ny boliger skal have ind- og udkørsel fra Århusvej, ikke fra Langkær.

b) en stor del af de ny boliger skal holdes nede på 1 etage.

Mon ikke en del Ugelbølle-borgere vil følge op som aktive deltagere i spørgetiden på næste byrådsmøde, onsdag den 26. maj kl. 16? Skriftlige spørgsmål skal jo blot være indleveret senest kl. 10 samme dag, når byrådsmødet foregår digitalt....

Her følger den fulde ordlyd fra den enstemmige beslutning i Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur (NB: ingen af de 5 byrådsmedlemmer har taget forbehold):

Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 12-05-2021

Det indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet, at lokalplan nummer 428 ikke godkendes som forslag, men i stedet anmodes forvaltningen om at arbejde videre med udviklingen af planen med udgangspunkt i følgende tilpasninger:

· Flere grønne rekreative områder

· En udkørsel til Aarhusvej der også skal ses i sammenhæng med trafiksikkerhedsplanerne for Aarhusvej med prioritering af en selvstændig udkørsel

· Arbejder med en bebyggelses- og vejstruktur a la Østergaardsparken

· Delområder 2 og 3 planlægges i 1 etage

· Et forventet antal boligenheder på ca. 150 i en ensrettet længdeorientering

Et nyt og revideret forslag til lokalplan fremlægges efter forvaltningens bearbejdning.

Citat slut. Nu bliver spændende at se, hvad Økonomiudvalget beslutter onsdag 19. maj og byrådet den 26. maj.....«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen