Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Infrastruktur og uddannelse skal der til, Wistoft

Artiklens øverste billede
Grafik: Carsten Nørgaard

»Når Claus Wistoft bedyrer, at han skam har fokus på hele kommunen, så er det glædeligt - og det er også glædeligt, at Claus Wistoft ved, at trafikken i Ebeltoft er ualmindelig voldsom i sommermånederne. Så meget desto mere vil man jo mene at det så betyder, at det giver lidt fokus på problemerne.

Svaret er åbenbart ’Ny Malt’ og ’Ebeltoft i Udvikling’ (EiU). Hertil må jeg stille gøre opmærksom på, at ingen af delene ændre noget på det trafikale. At det skal ændre noget på tilflytningen er isoleret set heller ikke sandsynligt. Ny Malt er et fantastisk spændende sted, hvor kommunen har investeret en hel del penge, men man skal jo så huske på, at det blev jo også et bibliotek ud af det. Et bibliotek, som skulle indrettes et sted alligevel. At selve Ny Malt ikke helt er blevet som politikerne håbede på tilbage i tiden er en anden sag. Stedet er spændende, men tilflytning kan den ikke skabe alene. Den vil kun være en lille brik i det arbejde. Det samme kan man sige om EiU. Der er lagt rigtig meget frivilligt arbejde i det projekt og der er komme mange spændende ideer og forslag frem. Men for det første vil de jo ikke materialisere sig, hvis ikke kommunen nikker ja til det OG putter mange penge i det. Drømmen om fonde er god, men de forventer jo typisk, at kommunen spytter mange penge i det også, for at de vil gøre det. For det andet, så er det – med undtagelser – langt hen ad vejen et forskønnelsesprojekt. Tiltrængt, men ikke i sig selv noget som får unge og unge familier til at flytte til Ebeltoft. Også EiU vil være en brik i tilflytter-puslespillet.

De to helt store brikker for at få disse grupper til at flytte til Ebeltoft er INFRASTRUKTUR og UDDANNELSE. Så er det jo glædeligt, at Claus Wistoft netop nu taler om uddannelse – og det glædelige er han taler om uddannelser indenfor økologi, natur og videregående uddannelse som for eksempel havbiolog. Det er jeg rigtig glad for, for det forslag kom jeg med for godt tre år siden, da kommunen inviterede borgerne til at fremlægge deres strategi-ideer for udvikling af hele kommunen. Senere sammen samme år og med andre blev forslaget forfinet og indsendt som en form for operationel strategi; igen på opfordring af kommunen til borgerne. Og selvfølgeligt havde vi da Ebeltoft med i planerne. I forbindelse med uddannelser, så kan jeg se, at Claus Wistoft ikke har Ebeltoft i tankerne, da han taler om Kalø og Grenå.

På denne måde er der lidt til alle områder i kommunen. Med en mini-campus for disse decentrale uddannelser i Ebeltoft, eventuelt placeret på den gamle Stark-grund ved Ebeltoft Vig, vil det give byen en mulighed for at tiltrække unge og yngre og ikke fastholde status som pensionistbyen.

Carsten Nørgaard

Når jeg nævner Ebeltoft så ofte, så skyldes det, at den vedtagne kommunale strategi for at skabe tilflytning til kommunen, koncentrerer sig om ’Letbanebåndet’ og ’Kystbåndet’. Det vil sige Hornslet, Kolind mf. samt Rønde og Uglebølle. Ebeltoft er som bekendt ikke placeret i disse områder. Derfor mit fokus på uddannelse til Ebeltoft. På denne måde er der lidt til alle områder i kommunen. Med en mini-campus for disse decentrale uddannelser i Ebeltoft, eventuelt placeret på den gamle Stark-grund ved Ebeltoft Vig, vil det give byen en mulighed for at tiltrække unge og yngre og ikke fastholde status som pensionistbyen. Decentrale uddannelser, fordi de skabes i samarbejde med virksomheder og institutioner rundt i hele kommunen, men med et centralt holdepunkt med boglig og faglig undervisning. Uddannelser, som relaterer sig til Ebeltofts unikke placering ved havet, Vigen og i Nationalparken. Turistvejleder, naturvejleder, økologi, havbiolog, surferinstruktør, dykker ... - Jeg ved det er ambitiøst, men det er nødvendigt at sigte højt for at komme i mål.

Det bringer behovet for tilgængelighed tilbage i diskussionen. Infrastruktur udvikler – mangel på afvikler.«

Læs også

Del artiklen