Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Vi må aldrig tage demokratiet for givet

Artiklens øverste billede
Niels Gyldenlund Mikkelsen. Foto: Lars Norman Thomsen

Lørdag er det grundlovsdag. Demokratiets festdag. I den forbindelse er det oplagt at reflektere lidt over det politiske system. Dets styrker og dets begrænsninger.

Vi er i et valgår. Til efteråret skal danskerne stemme om, hvem der skal vælges ind i kommunalbestyrelser og regionsråd. Begge er meget vigtige valg, som afgør den nærmeste fremtid for store ting som folkeskoler, ældrepleje og sundhedsvæsenet.

Det er emner som alle interesserer sig for og langt de fleste også har en mening om – det kan vi gennem vores mange år som politisk aktive skrive under på. Og derved kan vi aflive myten om, at borgerne ikke interesserer sig for politik og samfundsforhold.

Lokaldemokratiets styrke er jo netop, at til trods for politiske forskelle, så er der ofte et godt samarbejde om at finde de gode løsninger, og der er ikke meget ”Christiansborg-fnidder” i kommunerne. Det mener vi også at bevise med dette indlæg.

Niels Gyldenlund Mikkelsen og Christoffer Pedersen

Når vi derved har slået fast, at alle borgere i et eller andet omfang interesserer sig for politik og er enormt engagerede i deres børns skolegang, kvaliteten i sundhedsvæsenet eller i hvordan vi sikrer det gode senior- og ældreliv, så burde der selvsagt også være en masse fokus på efterårets valg til kommunerne og regionerne. Men er det så tilfældet? Fra vores synspunkt er det desværre et nej. Tværtimod kæmper partierne i disse måneder hårdt for overhovedet at få opstillingslisterne fyldt op.

Det er bekymrende og bestemt ikke et sundhedstegn for lokaldemokratiet, at der er så få som ønsker at stille op til lokalvalgene, når vi nu ved, at engagementet findes derude. Det danske demokrati kræver folkevalgte, som træffer beslutningerne på borgernes vegne. Men den brede opbakning til og deltagelse i politiske partier og en alsidig skare af kandidater i forhold til køn, alder, erhvervserfaring mv. – der er fundamentet for et velfungerende demokrati – er ikke til stede i dag.

Christoffer Pedersen (V). Pressefoto


Grundene kan være mange, men vi tror for alvor, der er fire faktorer som spiller ind: Tid, forvaltning, det sociale og medierne.

Lad os først se på tiden: Vi har begge været lokalpolitisk engagerede i en årrække. Både som menige medlemmer i vores partiforeninger, og de seneste godt tre år som folkevalgte. Det er givende at deltage i partiarbejde, og vanvittigt spændende at være med, hvor beslutningerne træffes. Men ser man på, hvad det kræver at være med ”helt fremme” og blive valgt til byrådet, er det et niveau, som mange vælger fra pga. enten karriere, familieliv eller andre tillidsposter. Det kan være svært at drive veksler på dem, når grundlønnen begrænser sig til under 9.000 kr., og de fleste derfor må blive ”fritidspolitikere”, da de har brug for en fast indtægt ved siden af.

Dernæst det forvaltningsmæssige: Det er blevet ret ”forvaltningstungt” at være politiker. Embedsværket har en enormt vigtig rolle at spille i forhold til at sikre lokaldemokratiet og også – i samarbejde med politikerne – et ansvar for at sikre, at de politiske visioner kommer til at fylde mere og de forvaltningsmæssige teknikaliteter kommer til at fylde mindre. Det er vigtigt, at man insisterer på, at det er politikerne, der tager beslutningerne og insisterer på, at forvaltningen fremlægger alternative løsningsforslag – både når der skal spenderes og endnu vigtigere når der skal bespares. Men ofte ender politikerne i en situation, hvor begge alternativer til en bunden opgave er svære tekniske vurderinger, og hvor meget lidt er overladt til reelle politiske prioriteringer. Det får måske nogle til at føle, at politik ikke er for dem, fordi det virker som om, man skal være uddannet jurist, økonom eller socialrådgiver for at kunne sidde med ved bordet. Politikerne er de folkevalgte, og som derfor også skal fungere som garanten for at borgeres ønsker bliver hørt. Politik må ikke blive en lukket klub.

Det leder os hen til det sociale: For tiden føles politik næsten som en lukket klub; og ikke én, der blot er lukket pga. corona. For få melder sig ind, for få bliver hængende og for få stiller op til hverv og til valg. Vi anerkender selvfølgelig fuldt ud, at pilen peger tilbage på os og det fællesskab, vi tilbyder, men vi er bekymrede for, at særligt den unge generation bliver tabt for alle partier, hvis ikke de melder sig ind og tager deres del af både ansvaret og magten. Det samme er også gældende for andre grupper, som fx nydanskere, ufaglærte eller selvstændige. Det er vigtigt at vi mødes og lærer hinanden at kende; det er den bedste måde at skabe et tillidsfuldt forhold, som man kan lave politik gennem. Og lad os sige det klart: Der er plads til jer alle; også selvom det ikke skulle være i ét af vores partier.

Endelig har medierne også et ansvar. Endda et stort et. For selvom vi taler godt med vores medborgere i kommunen og de virker til at stole på os og synes om vores arbejde, så er der alt for meget fokus på proces og konflikter, og alt for lidt fokus på det politiske indhold og det gode samarbejde, når politik bliver dækket i medierne. Det er alt for ofte partihop, kammerateri og fnidder – som i sidste ende ikke berører borgerne meget – og alt for lidt om hverdagens konsekvenser af det samfund, vores politikere sætter rammer for. Lokaldemokratiets styrke er jo netop, at til trods for politiske forskelle, så er der ofte et godt samarbejde om at finde de gode løsninger, og der er ikke meget ”Christiansborg-fnidder” i kommunerne. Det mener vi også at bevise med dette indlæg.

Så meld dig ind i et politisk parti – og hellere i dag end i morgen. Det betyder alverden, at vi er flere med ved bordene og får alle vinkler med, når vi diskuterer de vigtige sager, der omhandler os alle.

Med ønsket om en glædelig grundlovsdag.«

Læs også

Del artiklen