Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Draget og General Ryes Skanser hører hjemme i Nationalparken

Artiklens øverste billede
Draget og General Ryes skanser der er et nationalt monument med stor kulturhistorisk værdi, ligger udenfor Nationalpark Mols Bjerge. I baggrunden ses den centrale del af skansen.

Draget, der adskiller Mols og Helgenæs bør indlemmes i National Mols Bjerge på grund af den specielle natur og historie på stedet. Her er den dramatiske historie fra Vikingetiden til den første Slesvigske krig, hvor skanserne i 1849 havde central betydning for krigens udfald. Draget ejes og forvaltes i dag af Naturstyrelsen, men sammen med den mere lokalforankrede Nationalpark vil Draget og historien kunne formidles mere spændende med Nationalparkens tyngde og væsentlige berøringsflade.

Draget er den få hundrede meter brede tange, mellem Begtrup vig og Ebeltoft vig, der adskiller Mols og Helgenæs.

Der er en fremragende udsigt over Mols, Begtrup vig til Aarhus og udover Ebeltoft vig til Ebeltoft og Øen Hjelm. Draget er et strategisk knudepunkt og et centralt sted i Danmarkshistorien, hvor der er foregået dramatiske begivenheder igennem historien.

Istidslandskabet

Draget er skabt under det ungbaltiske isfremstød for ca. 20.000 år siden, hvor tre gletchere kom fra syd og skabte henholdsvis Aarhus Bugt, Begtrup Vig og Ebeltoft Vig, og skubbede enorme mængder af jord foran sig som rand- og sidemoræner til det der i dag er Helgenæs og Mols. Morænelandskabet/istidslandskabet ses tydeligt fra Draget. På østsiden af Draget ses kystskrænten fra det ca. 5 meter højere stenalderhav der fandtes for 6-7000 år siden. De flade dele af Draget er hævet havbund, der er skabt ved landhævning i løbet af Bronzealderen (1700 - 500 f. kr).

Draget, der adskiller Mols og Helgenæs bør indlemmes i National Mols Bjerge på grund af den specielle natur og historie på stedet.

Hother Hennings

Højryggede agre

På det flade land på østsiden af Draget ses de højryggede agre fra middelalderen tydeligt på strandengene. De højryggede agre er pløjet med muldfjældsploven, der var meget tung at vende og derfor var markerne meget lange og smalle for at undgå at vende ploven. Jorden blev pløjet ind mod midten fra begge sider. Dette efterlod ageren højest på midten og lavest i siderne – Deraf udtrykket ”højryggede agre”.

Den fremskudte flådebase

Aarhus var en vigtig by i vikingetiden, hvor byens placering ude ved kysten gjorde den til et let mål for angreb. Gorm den Gamle lod derfor byen befæste med en bymur omkring år 934. Hans søn Harald Blåtand udbyggede befæstningen omkring år 957, hvor der også blev etableret et fremskudt forsvar med flådebase Kongsgårde (der har givet byen sit navn) på Helgenæs ca. 1 km syd for Draget, og i Stavns Fjord på Samsø. Fra disse fremskudte baser kunne flådeenheder forsinke angreb på Aarhus eller måske falde fjenderne ”i ryggen”.

Stedet er velvalgt – der er en naturhavn ved Kongsgårde og flåden havde en ”bagdør” idet de kostbare skibe kunne drages over tangens smallest punkt hvis det kunne give en fordel. Stednavnet ”Draget” opstår fordi det i datiden var normalt at slæbe eller ”drage”, skibe over land, hvor det kunne afkorte sørejser. Der har været masser af søslag omkring Helgenæs – mange er helt sikkert forsvundet i historiens tåger, men det vides, at der har været søslag i år 987 hvor Harald Blåtand var i slag mod sønnen Svend Tveskæg, den 18. december 1043 hvor Magnus den Gode og Svend Estridsen sloges om kongemagten, og Harald Hårderåde’s angreb på Aarhus i 1050.

Dragsmur

På tværs af den smalle tange ses Dragsmur – en stenvold, der er en meter høj og tre meter bred. Volden skulle efter sigende være opført af Marsk Stig, der ejede Helgenæs og Godset Møllerup i 1200-tallet. Marsk Stig var som navnet antyder rigets hærfører. Han blev kendt skyldig i mordet på kong Erik klipping i Finderup lade i 1286, og dømt fredløs. Marsk Stig drev herefter pirateri og falskmønteri fra øen Hjelm udfor Ebeltoft. Andre mener at Dragsmur er et ældre vildtbanehegn.

General Ryes Skanser

Da oprøret i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten brød ud i 1848, støttet af den stærke tyske stat Preussen, var den 1. Slesvigske krig var en realitet. Skanserne, der var bevæbnet med 16 kanoner af forskellig kaliber og bemandet med 600 mand blev anlagt i 1848 og indviet den 19. september 1848 af kong Frederik den 7.

I foråret 1849 kæmpede en talmæssigt overlegen tysk hær sig op igennem Jylland. Den danske strategi var at General de Meza skulle forskanse sig på Als, Oberst Lunding i fæstningsbyen Fredericia og at General Rye med sine 7.000 mand skulle trække sig systematisk tilbage op igennem Jylland uden at komme i store slag, og trække så mange tyskere som muligt med sig. Overgeneral Bülow stod med reserverne på Fyn. I maj 1849 besatte tyskerne Aarhus og General Rye etablerede en ny front nord for Aarhus, fra Vosnæs til Segalt og over Voldum til Randers. Den tyske fjende skulle tro at den danske tilbagetrækning gik vest for Randers og mod Nordjylland.

Planen var at trække hovedstyrken ud på Helgenæs, hvor der blev afskibet ca. 4000 mand og 1500 heste, fra interimistiske pontonbroer. Tropperne blev via Strib sejlet til Fredericia. Der blev også sejlet tropper fra Als og Fyn til Fredericia, så den samlede styrke ved udfaldet den 6. juli 1849 var større end de tyske belejreres. Danskerne vandt her en væsentlig og blodig sejr – General Rye døde selv i slaget.

Nationalparken kan styrke formidlingen af Draget

Draget og Ryes Skanser blev fredet med en kendelse i Overfredningsnævnet den 10. juli 1946. I kendelsen angiver Overfredningsnævnet, at stedet har historisk og landskabsetisk værdi og området skønnes at være af værdi for offentligheden. Endvidere hedder det, at området ved Dragsmur og Ryes Skanser skal bevares uforandret i sin naturtilstand og eksisterende bebyggelse må kun ændres efter indhentning af godkendelse fra Fredningsnævnet. Der er udbetalt erstatninger til lodsejerne.

Hele Helgenæs har de landskabelige kvaliteter til at indgå i Nationalparken, men i 2007 forud for etableringen af Nationalparken blev der gennemført en folkeafstemning, hvor borgerne i Helgenæs Sogn valgte ikke at gå med i Nationalparken, på grund af usikkerhed om ejendomsretten. Denne afstemning og den private ejendomsret bør naturligvis respekteres, men Draget er ejet af staten og administreret af Naturstyrelsen Kronjylland, der også driver og administrerer Statens arealer i Nationalparken. Det vil derfor ikke ramme lokale lodsejere og borgerne på Helgenæs, at Draget indlemmes i Nationalparken.

Stedet har enestående historisk værdi og er et monument af national betydning, og det er derfor påfaldende og forkert at Draget ikke er en del af Nationalpark Mols Bjerge, der grænser op til stedet. Det er et af Nationalparkens formål at styrke naturen, landskabet og de kulturhistoriske værdier, der skal bevares og synliggøres.

Draget er et oplagt udflugtsmål, hvor der er vidnesbyrd efter 1000 års dansk historie og en enestående natur. Det kan anbefales at parkere på den officielle P-Plads (Olaf Ryes Vej 4, 8420 Knebel), hvorfra der går en fin afmærket sti rundt på stedet.

Læs også

Del artiklen