Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Hvorfor score et selvmål af dimensioner i Ebeltoft?

Artiklens øverste billede
Foto af Mols-Linien færge. Arkivfoto: Ernst van Norde

»Undertegnede kan ikke bryste sig af, på nogen måde at være politisk aktiv. Men nu får jeg alligevel lyst til, at skrive et læserindlæg om et tilsyneladende tilbagevendende emne.

Det drejer sig om, hvorvidt Ebeltoft skal have en omfartsvej eller ej. Og i den sammenhæng, også en udvidet færgefart mellem Øer og Odden, så der kommer daglige afgange, og året rundt.

Jeg må (nemlig) erkende, at jeg tager mig til hovedet over de argumenter der bliver fremsat for forslaget.

For hvad er det lige der gør Ebeltoft og omegn så attraktivt, for såvel turister som tilflyttere(?) Det er naturen, roen og freden. At området ligger som en tilbagetrukket stille lomme, omgivet at vand, og hvor man stadigvæk kan fornemme en flig af fortidshistorie, via brostensbelagte gader, gamle huse, gårdbutikker, morænelandskaber og vilde dyr.

Hermed er ikke sagt, at Ebeltoft ikke skal have udvikling. Men vi bliver nødt til at stille skarpt på, hvilke værdier vi ønsker skal kendetegne denne udvikling.

Ønsker vi f.eks. en by og et område, der tilgodeser et erhvervsliv som vil ekspandere, og som derfor vil tiltrække endnu flere folk, og medføre endnu mere støj?

For hvad er det lige der gør Ebeltoft og omegn så attraktivt, for såvel turister som tilflyttere(?) Det er naturen, roen og freden. 

Sylvie Seland

Og ønsker vi at blive en transportkorridor til Sjælland - som jeg i øvrigt ikke tror, at det lokale erhvervsliv vil få særligt meget gavn af?

Min påstand er, at en sådan værdiretning, hurtigt vil komme til at undergrave hele handelslivets eksistensgrundlag.

For når der kommer for mange mennesker, forsvinder det særlige, som området repræsenterer. Og så forsvinder menneskene.

En anden ting er, at jeg synes værdiretningen taler imod, kommunens arbejde med at profilere sig som alternativ og grøn, f.ek.s via biodiverCity.

At Ebeltoft har trafikale problemer, bør der selvfølgelig findes en løsning på.

Den ligger dog ikke i en omfartsvej, som presser en øget (tung-)trafik med sus og støj gennem hele Ebeltofts baghave, og ind på en i forvejen belastet Røndevej og Ebeltoftvej.

Måske kunne en alternativ løsning være, fuldstændigt at droppe at tænke Ebeltoft som færgeby, nedlægge færgen helt, skabe et lækkert strandbad på aktuelle havneområde, og - i den anden ende af byen – anlægge en ´Grøn` parkeringsplads ved krydset Røndevej-Godthåbsvej, hvorfra turister i højsæsonen kan tage shuttlebusser ind til byen og eventuelt videre til Øer.

Måske kunne man endda etablere shuttlebåde, mellem Øer, Ebeltoft og Nato-molen.

En sådan udviklingsprofil passer langt bedre ind i (d)en nutidig(e) værdiramme, og jeg vil vædde på, at den også er både langtidsholdbar og økonomisk rentabel.«

Læs også

Del artiklen