Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Børnenes statsminister vil nu også ødelægge vores folkeskole

Artiklens øverste billede

En ulykke kommer som bekendt sjældent alene. Således er det også med vores regering, der for alvor har sat sig for at gøre livet surt for vores børn og unge.

Først var det vores gymnasieelever, der nu skal betale prisen for venstrefløjen, socialdemokraterne og de radikales årtier lange fejlslagne udlændingepolitik, ved at de, som skakbrikker i Mette Frederiksens socialdemokratiske 100-årsrige, skal flyttes rundt på gymnasier de ikke ønsker at gå på.

Nu er turen så åbenbart kommet til folkeskolen, lader jeg forstå på undervisningsministerens kryptiske svar på, om hun også vil udsætte vores skolebørn for samme tvangsfordeling, hvor vi nu skal anskues ud fra størrelsen på vores forældres pengepung.

Udover at forslaget er usympatisk og ufrit, at det reducerer os borgere og vores børn til små brikker i regeringens kyniske skakspil, så er det også endnu et anslag mod det kommunale selvstyre.

Derfor kan det undre mig, at de radikale, som ofte besynger det kommunale selvstyre højt, er så begejstret for idéen, om at tvangsfordele vores børn rundt på skoler ud fra et statsligt dekret.

Hvis man tror på frihed, frit valg og lokalt selvstyre, så må det også gælde for vores folkeskole, især når der skal ryddes op efter de radikales udlændingepolitik.

Vi løser ikke de udfordringer, som årtiers fejlslagen udlændingepolitik har skabt, ved at gøre alle os borgere endnu mere ufrie, og smadre de af vores institutioner som stadig er intakte.

Der er ghettoområder i vort land, som følge af venstrefløjen, socialdemokraterne og de radikales indførelse af verdens mest tåb… åbne udlændingelov i 1983. Problemet løses ikke ved at smøre problemet ud over de områder i landet, der fungerer godt, men derimod ved at være betydelig mere konsekvent overfor afstumpet adfærd, social kontrol og religiøst politi i problemområderne.

Her kan yderligere ressourcer, også til udkantsområdernes gymnasier, være en del af løsningen. Men at tro ikke, at det store flertal af borgere, der står op hver morgen, smører vores børns madpakker, går på arbejde og finansierer vort samfund, vil finde os i at I ødelægger vores børns fremtid.

Læs også

Del artiklen