Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Midttrafik beklager kundes dårlige oplevelse med handicapkørsel

Artiklens øverste billede

Midttrafik har skrevet et svar til Paul Erik Skifters læserbrev fra 19. august.

»Kære Paul Erik Skifter

Midttrafik vil først og fremmest beklage den dårlige oplevelse, du havde med handicapkørsel 5. august 2021.

Vi har gennemgået din bestilling og kan se, at du helt korrekt havde bestilt og betalt din udtur via Midttrafiks onlinebestilling, men at du ved hjemturen er kommet til at bestille med kontant betaling i vognen.

Som alle andre steder i den kollektive trafik er chaufføren forpligtiget til at opkræve betaling ved turens start, medmindre der er betalt forud. Ifølge de landsdækkende rejseregler, er det kundens eget ansvar at have gyldig billet. Chaufføren har derfor ikke haft mulighed for at håndtere sagen anderledes.

Sagen kunne dog godt have været håndteret anderledes fra bestillingskontoret, da det ret tydeligt fremgår, at der var sket en fejl i din bestilling. Vi vil på baggrund af din henvendelse vurdere, hvordan vi kan håndtere tilsvarende situationer fremadrettet, så der kan blive mulighed for at udvise konduite.

Til din orientering arbejder vi på at gøre bestillingssystemet mere brugervenligt. Vi håber dermed at undgå fejl ved bestilling, som der er sket i dit tilfælde.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen